10

Jeg tager mig lige sammen…

Nat blev til morgen, inden vi kom i seng. Forskellige omstændigheder gjorde, at klokken var næsten fem, inden vi tørnede ind, så jeg skal love for, at jeg har sovet længe. Ikke bare længe, men nærmest dagen væk.

Det ser ikke ud til, at jeg er gået glip af noget. Udenfor er der gråt. Indenfor stille. Jeg var ikke den eneste, som kom meget sent i seng. Jeg er den første, som er oppe. Godt vi ingen planer har, for det er ikke meget, vi kan nå med dagens mangel på tempo.

Dagens første kop kaffe venter på mig. Bagefter venter lidt praktisk arbejde. Vaskemaskinen, støvsugeren og en støveklud skal svinges, så her igen bliver til at være. Julens hygge har resulteret i rigeligt med hygge i form af spindelvæv, nullermænd og noget, der kan forveksles med mild kaos. Om lidt er det slut. Jeg tager mig lige sammen. Tror jeg nok…

You Might Also Like

10 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. december 2008 at 13:25

    Angelika, jeg tror, at du glemte linket ;-)

    Fru Koch, jeg er ikke sikker på, at mit forsøg på oprydning for et øjeblik siden, var de første og de sidste krampetrækninger i dag ;-)

  • Avatar
    Reply
    kokken
    28. december 2008 at 13:21

    Velkommen i klubben – jeg er nærmest luddoven idag – meeen lur mig om ikke jeg kommer igang – engang! God dag til jer i Gug

  • Avatar
    Reply
    angelika
    28. december 2008 at 13:19

    For et par dage siden fandt jeg denne i det store blogland : hybelkaniner viser at der er nogen, der har gjordt noget som er morsommere ;-))
    kh
    Angelika

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. december 2008 at 13:19

    Jeg er godt nok mest rettet mod en dag med ingenting, men jeg prøver at rydde lidt op og vaskemaskinen, den har jeg da fået startet. Ha! Jeg når vist ikke meget i dag ;-)

  • Avatar
    Reply
    Moster Tulle
    28. december 2008 at 12:57

    Åh ja, det er ligesom her….klokken blev godt nok kun 1.30 før vi gik i seng, men så ligger man der så godt og lunt under dynen og før man ved af det er den halve dag gået inden man når til morgenmaden.
    Vi har planer om at male, så jeg må hellere i gang.
    Ha’ en dejlig dag – om den så ender med rengøring eller blot “nydning”

  • Avatar
    Reply
    Camilla
    28. december 2008 at 12:43

    Hej Liselotte

    Kommer i tanke om, at hver gang jeg har set, at du stryger, bruger du lavendelvand. Hvad er det nu lige for noget, og hvor kan det erhverves? Godt nytår :-) til dig og dine.

    Mange hilsner Camilla

  • Avatar
    Reply
    Lisbeth Bula
    28. december 2008 at 12:39

    Her i gården er det vanskelig å komme igang også. Jeg “var ute på byen i går kveld/natt” og har tatt meg sammen og tatt meg av kaoset også.. Kaffen varHELT nødvendig!

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    28. december 2008 at 12:38

    Jeg foeler altid det er en hel befrieelse at rydde vaek efter saadanne udskejelser som f.eks. julen. Man er saa tilfreds bagefter. Nyd det – og skidt med du sov morgenen vaek – der kommer endnu en i morgen. :)

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    28. december 2008 at 12:24

    Rigtig god fornøjelse med rengøringen, hvis du altså tager dig sammen. :-D

  • Avatar
    Reply
    lærerinden
    28. december 2008 at 12:16

    Det lyder præcist som hjemme hos os. Herligt med sådanne julefridage. Men har dog også planer om at drøne rundt med støvsuger, klud og ajax. Men først skal kaffen lige nydes sammen med min dejlige kæreste.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)