28

Vi har det sjovt…

Der er nytårsnydning på tapetet herhjemme. Ingen gider noget som helst, så ingen gør noget som helst. Helt sandt er det vel ikke, for jeg sidder stille og arbejder med nogle ting, mens Kenneth og Oline er i gang oppe i stuen. Der er højlydte eder og sjove kommentarer, mens de konkurrerer i Mario Kart. Det er hyggeligt at lytte til dem, mens jeg sidder og arbejder.

Lidt er seriøst og resten er i virkeligheden sjov og ballade, som inkluderer et design til siden her, som egentlig er færdigt og endda har fået sin dåb herude sent i nat, men januar er på en eller anden måde jomfruelig, ren og ny, så det gik slet ikke. Jeg hev det ned igen i en fart, for der var knald på farverne og pludselig kunne jeg slet ikke holde det ud, men trængte til noget rent og friskt. Så blev det til det nuværende. Det gør godt for mine sarte øjne. En tid.

Pludselig kan jeg og så ender det med farver og ballade, men indtil den tid kommer, ligger æblerne stille og modner. Det skal den slags vist også…

Jeg skal i gang med at lave kort og gavepapir. Der er indløbet forespørgsler, som gør det meget sjovere at gøre alvor af legen. Der er også en kalender, som spøger. Det er godt nytårsdagsarbejde. Hygge, så er det sagt.

De indledende øvelser er i gang. Jeg elsker det. Jeg elsker at lege og jeg må gerne, så det er det bedste jeg ved, at sætte mig med farveladen og bare improvisere. Jeg har det aldrig sjovere, end når jeg bare får lov at give los.

De indledende øvelser er det bedste. Der, hvor designet skal på plads. Der, hvor detaljen er afgørende for, om designet holder. Der, hvor forskellen på mængden af talent afsløres. Detaljen. Det lille sving, den lille bue, de helt rigtige proportioner, som gør, at designet taler til mere end et fåtal.

“Sådan noget er man født med. Det kan ikke læres, men det kan ses”, sagde en af mine læremestre engang til mig. Jeg gør mig i hvert fald umage og jeg elsker det. Det håber jeg også kan ses.

Du vil sikkert også kunne lide