Sådan!

Oline vandt. Jeg opgav til sidst og tilkaldte i stedet forstærkning fra anden side, så juletræet kunne fjernes fra stuen. Nu er der ikke spor af jul tilbage deroppe. Der er friskt, sprødt og ryddeligt. Sådan da.

I hvert fald er mine garnkurve elimineret. Ja, det var flertal jeg skrev i, for jeg har gang i så mange projekter, som aldrig bliver til mere end forsøg, at der langsomt vokser bunker frem ved siden af mit yndlingshjørne i sofaen. Nu er samtlige kurve tømt. Der er trevlet op. Der er sirlig orden i den ene kurv, som fik lov til at blive og der er kun to projekter tilbage i kurven. Det kan jo gøre enhver hasarderet strikker usikker, men der er heldigvis ikke langt fra tanke til handling herhjemme, så der går ikke lang tid, før der med garanti ligger lidt mere i den dejligt store og rummelige kurv.

Solen har skinnet mildt og dejligt hele dagen og det giver lidt ekstra energi, så der er stadig rester tilbage. Køkkenet trænger til en overhaling også og så er der lidt brøddej, som skal slås op, så det kan koldhæve i nat. Madbrød skal der til, for Oline har bestilt en kyllingecurry i morgen. Gode, hjemmebagte madbrød kunne være gode følgesvende til den curry og jeg tror, at jeg også kunne fristes til at slå op til lidt marcipanhorn. Vi får se, hvad energien rækker til.

Med ren stue, friske stearinlys og Ajax i næsen er sofaen og et strikketøj også lidt af en fristelse, men der er tid endnu. Jeg når det nok. Hvis ikke det hele, så det halve.