Der er koldt derude…

Sneen vil ikke rigtigt indfinde sig, så det bliver kun til små drys af hvidt, som nok bliver liggende, men er så sparsomt, at det næsten ligner ingenting. Der er koldt udenfor. Rigtigt koldt og svært at lokke Oskar ud i. Olines varme dyne er meget bedre, synes han.

Jeg frøs med anstand, da jeg for et øjeblik siden vendte haven. Der lugter af sne, men ikke om der drysser andet end små, kolde og stikkende krystaller i spredt orden.

Haven er et trist syn på denne årstid. Trist, grå og farveløs langt de fleste steder, men der er frisk luft derude og det er nemt og bekvemt, når man ikke gider iklæde sig en frygtelig bunke tøj og bevæge sig ud i verden for alvor. En tyk, ulden sweater og kameraet i hånden, så er jeg klar til fem minutters frisk luft. Det er kort, men gør godt.

På terrassen ligger resterne af efteråret endnu. Det er de farver, der er derude. Resten er nøgne, grå grene og enkelte stedsegrønne planter. Jeg elsker den sprøde, friske og kolde luft derude og den gør godt, når man har snerten af hovedpine, som jeg har lige nu.

Til sidst kommer Oskar luskende. Han kan ikke stå for en åben havedør medmindre det virkelig regner, men efter ganske få øjeblikke har han fået nok. Han vil ind i varmen igen og det samme vil jeg. Frisk luft er dejligt og når det kan nydes i små, afmålte portioner, kan succesen gentages, som jeg får lyst til det. Nu har jeg lyst til en kop kaffe.