Endelig lykkedes det at få gjort has på alle de ark, jeg i vildskab havde printet tidligere i dag. Jeg måtte have bud efter nye blade til skalpellen, inden jeg kunne komme i gang for alvor. Nu er jeg klar til sytråd og limstift, men ikke om det bliver lige nu. Jeg hygger nemlig med Oline…
Oppe på sengen ligger Oline på maven og ser tv. Engang imellem rækker hun ud efter Colaen, drikker en tår, griner lidt og smider om sig med sjove kommentarer, mens hun tager en komedie-marathon. At starte i skole efter en god, lang juleferie er hårdt. Når hun kommer hjem, er det eneste hun har lyst til at ligge lidt og hygge. Jeg nyder det, for hun kan lide at ligge i mit hjørne og jeg elsker at have hendes selskab hernede.
Jeg er henvist til skrædderstilling på gulvet. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er atten mere, når jeg skal op efter nogle pinde på Pine, men nu er den ved at være der. Om et øjeblik lukker jeg den først forkant af. Så mangler jeg kun den anden og sidste, lidt montering og den er klar. Den har eddermame af at være lækker. Jeg si’r det bare!
Henriette - onsdag 7. januar 2009 klokken 19:15
Håber du lægger billeder på bloggen…er spændt på at se Pine færdig.
Det går kun langsomt fremad med min. Synes det er hårdt for hænderne. Kunne selvfølgelig have valgt noget andet end det relativt hårde (men ustyrligt billige) grønlige uldgarn fra garnpusheren i Kolding;-)
Grete - onsdag 7. januar 2009 klokken 19:19
Det er bare deilig når det er gode vibrasjoner og kos mellom mor og tenåringsdøtre. Da er livet godt!! Spesielt når latteren sitter løst. Det blir artig med de nye saker du har laget til å henge opp til lutter fornøyelse. Jeg mangler kun laminering på fuglene dine; det får jeg hjelp med snart.
Hygg dere videre :-)
Ella - onsdag 7. januar 2009 klokken 19:29
Åhhh, som I hygger jer – jeg begynder at mærke abstinenserne efter nogle timer ude hos jer :-)
simmas hus - onsdag 7. januar 2009 klokken 20:04
Kjempefin blogg ! Kommer snart innom igjen ! Klem
Githa - onsdag 7. januar 2009 klokken 20:20
Det er så fedt når ungerne “gider” en – jeg har også en der lige nu flyder ud på sofaen ved siden af mig. Jeg bilder mig ind, at det er hyggen og selskabet og hyggen hun går efter :-)
Jeg strikker mens hun skiftesvis ser tv og fortæller om sine oplevelser til dagens håndboldtræning, sine ønsker lige nu og hvad hun gerne vil have ud af fremtiden. En frygtelig sammensurium – men for hende ganske fornuftigt og det er det der tæller lige nu :-)
Nyd det Liselotte – vi har dem så kort til låns, for pludselig er de fløjet fra reden igen
Julia Lahme - onsdag 7. januar 2009 klokken 20:39
hold nu op, hvor lyder det bare hyggeligt! min lille knægt har i dag opdaget at han kan gå uden at holde fast i noget – tilgengæld hiver han alt ud af hænderne på mig, så hvis jeg så meget som TÆNKER på at strikke eller sy, er det med livet som indsats. Altså både hans og mit.
Fríða - onsdag 7. januar 2009 klokken 21:45
hvor ser det hyggeligt ud! og du, jeg blev lige pludselig varm på at pröve sådan en cirka-cardigan. kan du mon huske hvor meget garn du har brugt, ja sådan cirka?
kh.fra Island
Frida
merete - onsdag 7. januar 2009 klokken 23:30
jeg håber du vil bringe et billede i al dens glory. jeg synes den ligner en vinder. hyggeligt med teenage og mor hygge,
Eva - torsdag 8. januar 2009 klokken 07:53
Hygge med ens store børn er bare SÅ dejligt. :-)
Karin - torsdag 8. januar 2009 klokken 08:03
Sikke dejligt med jeres hyggeri :-) Jeg husker at den slags stunder med min mor var nogle af de allerbedste i mine teeangeår.
Og strikke kan jeg ikke, så det ser uden tvivl svært og indviklet ud. Jeg bøjer mig i støvet – for når du siger det er svært, SÅ tror jeg på det.
Liselotte - torsdag 8. januar 2009 klokken 09:26
Det var rigtigt hyggeligt med sådan en eftermiddag og aften med Oline lige i nærheden. Jeg nyder, når hun gider :-)
Ja, det er virkelig med at nyde dem, mens tid er. Pludselig er det for sent, så jeg trækker og strækker tiden, hvor Oline gider :-)
Ella, du ved da, at du altid er velkommen :-)
Julia, der er masser af arbejde i enden af små børn, som lærer at gå. Jeg kan godt huske det. Jeg er egentlig temmelig tilfreds med at være nået forbi de år og nyder, at jeg ikke skal løbe i halen af sådan en størrelse, men… mens man er lige dér, er det jo helt og aldeles fantastisk :-)
Omkring cirkacardiganen så kan jeg ikke huske, hvor meget garn jeg brugte, Frida. Ikke ret meget, som jeg husker det. Måske 300 gram :-)