10

Fortjent fri

Der skulle handles. Ikke at det er noget, jeg er stor fan af, men det var nødvendigt. Alting var på det nærmeste sluppet op og så må man jo af sted. Som tænkt, så gjort og for at være solidarisk med Kenneth, som er så frygteligt træt efter at have ageret stærk, solid og klippefast skulder først på Fyn i forgårs og så hos mor i dag, satte jeg mig pænt, ordentligt og sirligt på passagersædet. Og var stille. Moralsk opbakning er det mindste, man kan tilbyde.

Heldigvis holder han af sin SuperBest og kender den, som sin egen bukselomme. Det tog ikke mange minutter, før vi havde vognen fuld og kunne sætte det lange ben foran.

Bagefter skulle bilen lige gøres klar til Engesvang i morgen. Nu er der i hvert fald brændstof til turen. Resten er op til henholdvist chauffør og motor, men jeg er fuld af fortrøstning. Det bliver godt og jeg glæder mig.

Hjemme igen skulle der snakkes igennem med søster lystig alt mens jeg så Kenneth blive mere og mere grå i ansigtet af træthed. Nu er han sendt til tælling. Jeg er næsten det samme og har besluttet, at der ikke skal laves mad i aften. Vi betaler os fra det. Det gav fred, ro og nogle ekstra minutter til ingenting. Vi har fortjent det.

You Might Also Like

10 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. januar 2009 at 19:58

    Inge, jeg mente bare, at Kenneth var så træt, så han var faldet omkuld i sofaen og snorkede godt og vel ;-)

  • Avatar
    Reply
    Inge
    14. januar 2009 at 16:59

    Kenneth er sendt til taelling? Hvad menes med det udtryk? Jeg synes aldrig jeg har hoert det. Jeg forstaar til fulde den ‘rollercoaster’ af foelelser, du har vaeret igennem, og aander lettet op paa dine vegne.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. januar 2009 at 10:56

    I dag skal jeg hygge. Det er dejligt og jeg glæder mig. Alting faldt til ro i går og jeg trængte noget så vederstyggeligt. Der er stadig hængepartier, men de er nemmere at overskue, når roen indeni er genetableret.

    Kenneth? Stritter med fingeren? Det gør han da altid ;-)

  • Avatar
    Reply
    Yrsa
    14. januar 2009 at 09:29

    Sig mig lige en gang stritter han ikke lidt med fingeren på det der billede ? :-)

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    14. januar 2009 at 00:30

    Hyg jer i morgen – rigtig meget. :)

  • Avatar
    Reply
    INGA M.JENSEN
    13. januar 2009 at 22:28

    BARE LIGE EN KÆRLIG TANKE…..

  • Avatar
    Reply
    Cathrine
    13. januar 2009 at 19:32

    Nyyyyyyt fred og ro, og med ferdig mat! Jeg er enig, det er dere vel fortjent! Ha en fredfull aften :o)

  • Avatar
    Reply
    Elizabeth H.
    13. januar 2009 at 19:24

    Sådan er det også hér engang i mellem. Det synes jeg der skal være plads til :)

  • Avatar
    Reply
    Gitte J
    13. januar 2009 at 19:23

    Det er da også hyggeligt engang imellem.
    Ved ikke lige hvad jeg skal skrive, der er så meget, men det passer sig ikke ind.
    Pas på jer selv og hinanden.

    KÆMPE KNUS OG TANKER

  • Avatar
    Reply
    Karin
    13. januar 2009 at 19:15

    Sådan må det være ind i mellem.

    Hellere give sig selv lidt nødvendig tid og omsorg end at sørge for hjemmelavet mad sådan en aften.

    Og sikke en forskrækkelse at komme sig over. Godt at høre at der ikke var noget at komme efter.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)