Gulddag

Turen ned til Anne forløb uden andre overraskelser end den behagelige, at det ser ud til, at min nye bil ikke bare er rummelig, men også passer som fod i hose til mit køretemperament. Uha, som den bare gider og mig ligeså, for det gik med raske fjed og pludselig var jeg der og denne gang uden sjove afstikkere ned ad blinde veje, underlige sidegader og andet, som kunne have forsinket mig.

Hos Anne bliver man modtaget i indkørslen og det elsker jeg. Et kram gør bare en verden til forskel, når man lige trænger til sådan et rigtigt Annekram, som jeg gjorde og så var det ind til hygge.

Jeg skal love for, at jeg har hygget mig. Der gik ikke lang tid, før Amanda og Laura kom hjem. Jeg er vild med de to piger, for de er akkurat lige så dejlige, som deres mor er. Heldigvis bragte Amanda ikke bandekassen på banen denne gang, men jeg gjorde mig også umage og var sluppet nådigt, hvis…

Der var den grønneste ost jeg nogensinde har set, men sikke den smagte og jeg ved tilfældigvis, at min ostemand fører den, så jeg ved, hvad der skal købes på lørdag. Uhm…

Der var også gode, gammeldags fastelavnsboller med creme og chokoladeglasur. Sådan skal en fastelavnsbolle være, synes jeg, så jeg kunne godt…

Det er vel indlysende, at vi ikke kan være sammen uden at være omkring strikketøj i enten praksis eller teori. I dag nåede vi begge dele og der blev fiflet lidt med mønstre, for jeg er i gang med en vest, som er rigtig, rigtig træls at strikke, hvis man ikke fifler en smule. Sammen regnede vi den ud. Vi er så smarte. Og snedige ;-)

Bagefter blev vi enige om en tur udenfor i det skønne område, som støder op til Annes grund. Det var første gang, jeg var med ude at spadsere og billederne gør ikke naturen ret, for der er ualmindeligt smukt lige omkring Annes hus. Tre sekunders gang og der dufter af muld og skov. To minutter og man står ved bredden af en sø. Sikke en rigdom…

Der var ualmindelig smukt og vi nød turen. Ikke mindst Nugga, som fik lejlighed til at løbe frit omkring. På en mark, lige der ved søen, fik hun færten af et eller andet. Hold da op, hvor jeg grinede af hende, for jeg skal love for, at hun gik amok…

Hun kunne vel lugte mus eller muldvarpe og så gik hun til makronerne. Der gik ikke lang tid, så havde hun gravet så dybt, at hovedet forsvandt ned i mulden, hver gang hun skulle tjekke, om der var ved at være gevinst. Prøv at gætte, om hun var sort, som i SORT, da vi endelig kunne lokke hende med hjemad. Hun så skøn ud og sikke hun havde moret sig. Hun er den dejligste hund, man kan forestille sig. Mild og blød. Nå ja, og sort…

Da vi var næsten hjemme, kom tågebankerne. Det kunne godt have vækket min opmærksomhed, for der er trods alt godt 120 km hjem og en stor del af turen er ad landevej, men næ nej… vi skulle hjem og vride den sidste snak ud af eftermiddagen, så da jeg endelig fik vredet mig selv ud af trangen til at fortsætte hyggen, lå en sjældent anstrengende tur foran mig.

Det tog sin tid. Åh ja, som det tog sin tid i buldragende mørke og en stor del af turen kunne man nærmest ikke se en hånd for sig, men nu er jeg hjemme og altid klar til endnu en tur til Engesvang, for hvor har jeg dog hygget mig.

Anne, hende må jeg have kendt i et andet liv også, for det er bare sådan… ligesom lige ud ad landevejen og uden filter. Jeg er så forbandet rig… og glad og varm helt ned i maven nu :-)