Verden væltede tidligere i dag for en, jeg holder af. Så satte vi os i min sofa, drak te og fik den op at stå igen. Måske er den halt en tid, verden, men den står og får ingen mén. Vi fik te, tudetur og så lidt mere te.
Ind imellem var der lige et møde med chefen. Det var aftalt her på matriklen sidst på eftermiddagen. Mødet overstod vi midt i Kleenex, tårer, slikskål og te, for ingen af os er sarte og er der noget vi er gode for, er det et godt grin, chefen og jeg. Det elsker jeg og i dag var ingen undtagelse. Man har godt af at grine. Specielt når verden er væltet, så min hjerteven grinede og det glædede mit hjerte.
Bagefter var der aftensmad, praktiske gøremål og så sidder jeg nu og er vel egentlig klar til at blive puttet i seng. Jeg nægter. Det er da ikke torsdag hver dag!
12 kommentarer
Liselotte
23. januar 2009 at 10:30Jeg er helt frisk og klar til fredagen, som tilbringes hjemme ved computeren. Ikke i lediggang, men med arbejde, som jeg elsker. Jeg har ikke noget at klage over :-)
Karin
23. januar 2009 at 07:33Hvor er det bare godt at du låner dine skuldre ud. Det er så meget værd!
Håber du fandt sengen og nu er frisk og klar til en fredag som munder ud i weekend om et øjeblik. Jeg kan næsten ikke vente…
Eva
23. januar 2009 at 07:24Hvor må det være dejligt med en ven som dig. Rummelig, kærlig, lyttende og nærværende…
Må din fredag blive en god én af slagsen – og weekenden ligeså!
Helle Nielsen
23. januar 2009 at 07:08Hej Liselotte
Jeg håber at du trods alt nåede i seng……
Jeg har et lille problem du måske kan hjælpe med: jeg vil gerne bestille en japansk bog, men synes sgu´ ikke rigtig det funker. Hvor bestiller du dine?. Og hvordan med betaling/ levering osv.
Jeg kan bestemt ikke læse japansk og det kan min computer åbenbart heller ikke… Så det er lidt svært at finde rundt
Håber du får en god dag.
Hilsen Helle
Lotte
22. januar 2009 at 22:41Det er en gave, du har, Liselotte. At kunne rumme, lytte og lave rejsegilde for en væltet verden. Flere af din slags, tak! Så ville verden være et rarere sted, tror jeg…
Marianne
22. januar 2009 at 22:25Verden kan vælte før end man aner – det ved du og jeg og hvor er det flot at du har overskud til en arm-støtte. I Love You….
Lene
22. januar 2009 at 22:11Dejligt med en hjerteven. Her vil jeg heller ikke i seng, jeg burde ;-)
Liselotte
22. januar 2009 at 22:02Anita, det er rart at vide, at der er en skulder et sted, når man trænger :-)
Julia, ind imellem taber vi jo orienteringen. Så er det godt at have en ved siden af, som kan hjælpe os med at genfinde den :-)
Julia
22. januar 2009 at 22:00du er en god ven, Liselotte. dejligt at der er et sted, hvor der er en sofa med ekstra rum, plads og stærke skuldre, når man ikke mere kan finde sine verdenshjørner. Kærligst, Julia
Anita
22. januar 2009 at 21:47Det er helende at have en ‘skulder’, når man er skide ked af det. Det var godt, I fik rejst verden op igen :-)
Liselotte
22. januar 2009 at 21:41Catarina, jeg skal vist lige “lande”, så det gør jeg nu – med en kop kaffe, så det skal nok gå godt, når jeg vil sove ;-)
Catarina
22. januar 2009 at 21:38Det er nemlig det det ikke er. Og efter en dag med en væltede verden, så skal der lig ro på inden søvnen kan blive god.