Pine på!

Jeg ser mig noget bister ud, men sådan er jeg jo også. Bister ad helvede til, når det kommer over mig og med uregerligt morgenhår, som bare lufttørrer.

Nu er jeg jo dybest set uinteressant, for fokus skal ligge på Pine, som er en af yndlingene for øjeblikket. Det ender med albuelapper og korsstingsredninger, for den bliver slidt op. Heldigvis har jeg den grønne, som kan overtage tjansen, når denne her er udtjent.

Jeg har fiflet med indtagningerne på bærestykket, for jeg ville gerne, at den sidder lidt tættere i halsen. Det lykkedes, den sidder, som den skal. Jeg har også valgt at lave modellen livkort. Det kan du ikke se, men må tro mig på mit ord. Hvis du tør.

Bare jeg ikke har skræmt for mange fra af strikke den, for den er smuk, dejlig, klædelig og helt igennem fantastisk. Der skal strikkes endnu en. Tanten skal have en i antracitgrå, for den vil bare være helt rigtig til hende. Sådan. Jeg er ikke sådan at slå ud, så det skal du heller ikke være.