Sådan et par teenagere skal holdes til ilden, tænker jeg, da jeg sætter kurs mod Olines værelse. Indenfor døren sidder en lak-cowboy i pyjamas og holder tilsyneladende siesta, hvis hun da ikke er død, for der er ikke en muskel, der rører sig…
Jeg sniger mig tættere på, bliver opdaget og opdager selv, at de rent faktisk er i fuld gang. Endnu en gang er de enedes om at skiftes til at skrive, mens de snakker om forurening, prøver at kredse sig ind på emnet, så det ikke ender for bredt og uoverskueligt. De samler information. De skriver, tænker og diskuterer.
Mig? Jeg er bare imponeret. De er utroligt disciplinerede. De holder fornuftige pauser, hvor de kaster sig over gensyn med barndommens tegnefilm, Guitar Hero og hvad der ellers lige kan lokke, men de vender hele tiden tilbage til projektet.
Lad os se, hvor længe det holder, men foreløbig ser de ud til at have en disciplin, der rækker langt ud over den, jeg var i besiddelse af i den alder. De holder fokus. Hmmm… hvad er der galt med ungdommen i dag?
14 kommentarer
Liselotte
28. januar 2009 at 10:14Astrid, de er meget dygtige og jeg er ret stolt af dem :-)
Astrid
28. januar 2009 at 08:44Åh, jeg er altså ikke blevet så gammel, at jeg ikke kan huske den tid! Jeg elskede at skrive opgave sammen med en veninde – netop det der med at være disciplineret og ansvarsfuld, drikke the og føle at man var blevet meget stor og studieagtig på den fede måde. Al magt til de to og arbejdet!
Liselotte
27. januar 2009 at 10:26Anette, de er gode sammen :-)
Annepålandet, jeg er meget enig i dine betragtninger :-)
Annepålandet
27. januar 2009 at 02:50Jeg har samme erfaring med mine ungdommer. Jeg tror det er skolen som er mye bedre i dag. Allerede fra skolestart lærer de å ta ansvar for egen læring, de jobber etter arbeidsplaner som strekker seg over tid, de planlegger, de lærer praktisk oppgaveløsing, de arbeider i team, lærer problemløsing og samhandling, og er eksperter på informasjonsinnhenting. De er mye mer målbevisste og resultatorienterte enn det vi var. Dessverre er presset for å lykkes også blitt større – og mange tenåringer sliter med stress og prestasjonsangst. Sånn er det i hvert fall her.
anette
26. januar 2009 at 17:47Det ser ud til at de trives med frihed under ansvar :-)
Dejligt at de arbejder så godt samme :-)
Liselotte
26. januar 2009 at 17:18De er i hvert fald seje, de to piger. Nu holder de velfortjent pause. De spiller Guitar Hero, så vi andre har fortrukket til den anden ende af huset ;-)
Stine
26. januar 2009 at 17:05Hvor er de seje! Det lyder i hvertfald somom de er godt i gang med at få lavet en rigtig god opgave.
Susan
26. januar 2009 at 17:03Jeg har oplevet det samme, og var meget imponeret. Jeg ved ikke hvad det er galt med ungdommen i dag … maaske har deres foraeldre noget af skylden??
Marianne
26. januar 2009 at 14:37Det må du nok spørge om :-) Gad vide hvad sådanne unge piger tænker om fremtidens miljø?
Maria Jensen
26. januar 2009 at 14:14Kære LiseLotte!
Jeg ved heller ikke hvad der er med nutidens ungdom :-D
NÅrh jo!
De er opdraget af empatiske forældre der ligger alle kræfter i at får gode rummelige mennesker ud af deres “Små” unger!
Hav en god dag!
knus herfra
Helle K.
26. januar 2009 at 13:48Vi har lige været igennem det samme – med mellemste – og jeg var også dybt imponeret – men jeg vidste nu godt, at ungdommen idag er meget bedre end sit rygte ;)
Lene
26. januar 2009 at 13:48Enig med Lotte, men jeg har ikke lært det endnu, så jeg synes de er seje :-)
Lotte
26. januar 2009 at 13:44De har bare lært af vores fejl. De ved det er foråndsvagt at sidde den sidste nat og skrive det hele.
Karin
26. januar 2009 at 13:20Det er da bare så godt. De ser jo ud til at vifte med ørerne på andre måder end at pjække fra ansvaret, så det er da bare super.