Aftenen i går indeholdt adskillige nys. Morgenen byder på en ru hals, en aflysning og derfor snart en solid kande te, som måske kan smøre lidt der, hvor der er ømt.
Nogle gange er man heldigere, end man næsten har lov til at være, for jeg var helt svedt ved tanken om, at jeg skulle ud blandt menneskene. Jeg er øm i kroppen, øm i halsen og nys sidder på lur, men jeg er nu ikke syg. Heldigvis. Bare mat i de sokker, jeg ikke har på.
Jeg har ikke været forkølet hverken dette efterår eller denne vinter og jeg tror på, at mit immunsystem endelig er ved at indfinde sig igen, så jeg ville ærgre mig både gul og grøn. Jeg ved godt, hvornår immunforsvaret er på arbejde, for så er jeg ikke frisk og på toppen, men jeg holder mig som regel oven vande.
Inden jeg begyndte at arbejde som tegnsprogstolk, var jeg aldrig nogensinde syg. Siden har jeg været det med jævne mellemrum. Hver eneste gang jeg i vintersæsonen træder ind i en læges venteværelse, tænker jeg på, at der skal held til at komme ud igen, uden at snuppe et eller andet med på vejen. Hver gang jeg sætter mig på en uddannelse, hvor halvdelen af deltagerne hoster, nyser og pudser næse, tænker jeg, at der skal held til at slippe udenom. Hver eneste dag bevæger jeg mig ud i skiftende miljøer, som allesammen byder på potentielle smittekilder, så hvis jeg kan holde denne her stangen også, er jeg helt sikkert på rette vej. Jeg har tænkt mig at prøve. Ihærdigt.
12 kommentarer
Liselotte
26. januar 2009 at 13:03Marina, influenzaen vil vi slet ikke høre om… ;-)
Marina
26. januar 2009 at 12:52Jeg håber det bliver ved småhosten for det er en fæl influenza der har sneget sig til landet og jeg syndes slet ikke den har fortjent at komme med dig hjem.
Liselotte
26. januar 2009 at 12:11Lad os nu se. Jeg regner bestemt med, at viljestyrke kan overvinde det meste. Basta ;-)
Sylvia
26. januar 2009 at 11:09Jeg håper du holder deg frisk, Liselotte. Jeg hanglet og var mye syk da barna var mindre. Med lite søvn, masse stress og viltre barn, så kom jeg nesten aldri i mål………..
Nå er jeg omtrent aldri syk (bank i bordet) og kurerer alt med rødvin og cognac, og det hjelper!!! Kanskje du skulle prøve deg litt på et lite glass i kveld, og se hvordan det går…..?
Ellers får du ha god bedring
Gitte
26. januar 2009 at 10:00God bedring.. Vi håber du bare tager toppen af en influenza, og ikke som resten af befolkningen, som er syge i flere uger! Synes der er noget hele tiden.
kokken
26. januar 2009 at 09:56… og jeg kan slet ikke melde mig syg! en farmor/mormor der er gået på efterløn er nødt til at være stand-by med en flok børnebørn, der bliver smittet i een uendelighed!
Anita
26. januar 2009 at 09:22Rigtig god bedring. Du er sikkert snart på mærkerne igen :-)
Karin
26. januar 2009 at 09:11Sådan tror jeg vist bare det er når man arbejder med mennesker. Det er svært ikke at rende ind i noget (eller nogens) i løbet af året. Jeg holder mig også frisk endnu i denne “influenzasæson” og håber at holde mig fri af det værste. Jeg tog min tørn sidste gang…
Liselotte
26. januar 2009 at 09:10Pronto, Inge ;-)
inge - viva italia
26. januar 2009 at 09:08Kan du så få de sokker på :-)
Liselotte
26. januar 2009 at 09:07Helle K, det har i hvert fald vist sig at være vanskeligt for mig, at undgå forkølelser og andet, som smitter i selskab med mange mennesker og det endda selvom jeg er meget omhyggelig med håndvask o.s.v. Jeg tror måske også, at den konstante stress, jeg levede med i årene med Alexander, var med til at skabe god grobund for den slags. Jeg håber, at immunforsvaret er ved at genetablere sig. Jeg trænger :-)
Helle K.
26. januar 2009 at 09:05Held og lykke med projekt “hold dig rask”. :)
Det er vel nærmest umuligt at undgå at blive smittet, når du hele tiden bliver sendt ud og ind i div. lægehuse – man kender det jo også fra institutionerne – når ungerne starter i børnehave, så er de bare syge igen og igen.