Slagt en hellig ko

Vi vegetarer… lidt…

onsdag 28. januar 2009 {} · 4 kommentarer · Øjebliksbilleder

Dagen fik alt for hurtigt ben at gå på, men sådan er nogle onsdage bare. De forsvinder i en strøm af forskellige gøremål og i dag var en af dem, som ikke levnede meget tid til bare at være mig.

Nu holder jeg fri. Det er sent at holde fri, men sådan er det ind imellem. Til gengæld har jeg to køkkenhjælpere. Tror jeg nok…

Jeg kan være meget i tvivl om, hvorvidt de er til nogen som helst hjælp, for der kommer for mange grin oppe fra køkkenet, men lad os nu se. De forbereder grøntsagstærter, for vi har vegetar-logerende i disse dage. Det gør os alle godt. Uhm…

4 kommentarer indtil videre ↓

  • Alice

    Lyder dejligt. Det kan være lækkert at sætte kødet på pause:)

  • Liselotte

    Alice, det er fint med mig, for jeg er ikke den store kødspiser. Jeg bor til gengæld sammen med to af slagsen, så de er udfordret denne uge ;-)

  • merete

    jeg synes kød uden grønsager er kedeligt og vice versa. men de der kønne piger ser ud til at de lægger følelser i tærterne. og hygger sig sammen.

  • Sole

    RIgtig lækkert – så lige tærterne i dit indlæg ovenover ;-) Vi lever også vegetarisk i disse dage, sønnike kom og bad om det i julen, så vi nupper lige et par måneder med vegetarmad – og der kommer din kartoffelcurry jo rigtig til sin ret ;-) Har det nok lidt som dig, er heller ikke den helt store kødspiser, kan ihvertfald sagtens undvære i længere tid af gangen. Ha’ en god dag, håber torsdagen er pænere hos dig i det nordjyske end her i København, for her er godt nok gråt og trist!!!





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy