Det startede på gårdspladsen, hvor benene forsvandt under mig, mens håndtaske og tørklæde tog fart i retning af hvert sit verdenshjørne. Så lå jeg der. Av, men jeg fik mig rejst til lodret position igen, konstaterede, at det hele var dækket af en tyndt og usynligt lag is og gav mig så i kast med at forberede bilen på en langsom tur op gennem Nordjylland.
Det gik ikke stærkt. Nordjylland er klædt i en tyk kåbe af tåge, så ingen havde travlt med at sætte livet på spil derude. Langsomt stred vi os vej gennem tågebanker så tykke, at man garanteret kunne have skåret skiver af dem, mens jeg lyttede til de trafikmeldinger, som med mellemrum afbrød P4. Ingen hast. Fornuft hele vejen.
På en parkeringsplads i Hjørring, så der sådan her ud…
Man kunne ikke se meget længere end hundrede meter, så forsvandt alting i gråt. Sådan havde det også været på motorvejen og sådan blev det også hjemad igen. Grødfornemmelse. Selv Vejgaard er forsvundet bag tågens tykke tæppe.
På Østre Allé var de fleste enige om at holde god afstand. Det var nødvendigt, men der var ikke længere glat. Bare tungt og fugtigt, så viskerne havde lidt at lave.
Da jeg drejede til venstre ad Sønderbro var Eternitten omtrent forsvundet i tågen og Aalborgtårnet, som plejer at vaje øverst på bakken oppe ved Hobrovej, kunne man slet ikke se.
Det sidste stykke ad Gugvej foregik også i en suppe af fugt og dårligt udsyn, så jeg var længere tid om turen i dag, end jeg havde forudsagt i morges, da jeg tog en hurtig beregning vis Krak. Godt jeg altid er i god tid.
Jeg nåede alting, som jeg skulle, men ikke uden at skulle betale en pris. Mine albuer gør opmærksom på sig selv nu, for der bruges tilsyneladende lidt ekstra kræfter på at knuge rattet, når vejrforholdene er så drilske. Albuerne kan forhåbentlig slappe af resten af dagen. I morgen kommer en ny og så har jeg glemt igen, at jeg har dem. Basta!
7 kommentarer
Liselotte
5. februar 2009 at 17:15Eva, tåge skaber en helt eventyrlig stemning, synes jeg :-)
lærerinden, selvfølgelig har du modet. Det er ikke spor svært. Tag det ét skridt ad gangen, så kan du sagtens :-)
Annette, I er heldige med solen i dag :-)
Anita, det kræver lidt ekstra koncentration at køre i sådan en ærtesuppe, men med fornuft og snilde i baglommen går det jo :-)
Lene, det så garanteret sjovt ud ;-)
Hanne, det var jo yderst passende med en “tågenovelle” i dag ;-)
Hanne
5. februar 2009 at 16:42Tågen ligger også over Østjylland og jeg listede også på arbejde.
– og sørme om lærerinden her ikke havde sørget for, at vi skulle arbejde med Martin A. Hansens novelle Roden…. der er tåge for alle pengene i den tekst, så vi fik tåge i rigelige, men inspirerende mængder .
Lene
5. februar 2009 at 13:15avav, mon ikke du mærker lidt til faldet i morgen også, så pas nu på dig selv.
Anita
5. februar 2009 at 13:07Jeg er også lige kommet ind ad døren efter en barsk omgang tåge. Det er ubeskrivelig ulækkert at køre (i fornuftig fart), for så at opdage at der _pludselig_ dukker en bil op lige foran én. Det samme med modkørende. Pludselig er de der bare med lygterne. Puuuha… men de har jo advaret hele morgenen i både TV og radio, så jeg vidste på forhånd, det kunne blive en intens oplevelse
Men her inde i byen skinner solen stor og flot, så jeg bliver herinde lidt nu ;-)
Annette
5. februar 2009 at 12:58Utroligt, som vejret kan arte sig forskelligt i vores lille land. I Herning har solen braget igennem, så man helt fik forårsfornemmelser.
God bedring med armene.
lærerinden
5. februar 2009 at 12:00Velkomme hjem igen, håber du nyder resten af dagen med lidt arbejde, pauser med kaffe og strikning.
Er spændt på at se uglerne, har selv printet opskriften men ved ikke helt om jeg har modet.
Tillykke med Alexander!
Mange hilsner Lærerinden
Eva
5. februar 2009 at 11:55Træls med dårlig sigtbarhed. Håber det letter i løbet af de næste par timer, for jeg skal til Århus i eftermiddag.
Tåge gør altså noget ved billeder. Det diffuse lys skaber en hel speciel stemning.