6

Perledrengene

I Tvis ved Holstebro er de fulde af spas. Drengene altså. Og perler! Eller det vidste vi altså ikke, før vi så det i lokal-tv i går.

Måbende og grinende iagttog vi Jesper og Jonas siddende ved spisebordet i Tvis, mens de fremstillede den ene perlekæde efter den anden. Om halsen hang allerede et bredt udsnit af deres kreationer og når de manglede forsyninger, tog de sammen ind til den lokale hobbyforretning, hvor valget af de helt rigtige perler blev vendt med indehaveren.

Farvestrålende smykker ses normalt hængende på piger – men i det hvide hus på Vestergårdsvej i Tvis sidder to unge mænd med perler om halsen og håndleddene.

Jo, den er vist god nok. Jesper og Jonas ved, hvad det drejer sig om, når man skal være übercool og de er det!

Først grinede jeg højt og inderligt af deres tøsepjank, men det er da topsejt at montere perlekæder, selvtillid og lækkert hår, når man ud at vifte med en attitude, som formentlig ligger langt fra den, man normalt mødes af i Tvis og omegn.

Man er vist ikke i tvivl om inspirationskilderne, men sejt er det og nok har vi finanskrise og ligtog på Nørrebro, men vi har altså også et par trendsættere ude på heden og sådan får det hele plads, når vi seere skal underholdes.

Jeg holder meget af drengenes attitude og af lille Danmark, som ind imellem overrasker på mere end én måde. Ha, det var gårsdagens bedste grin.

You Might Also Like

6 Comments

  • Avatar
    Reply
    Gitte J
    15. marts 2009 at 19:19

    Jeg synes det er virkelig frisk og en anderledes hobby for drenge.
    De synes det er fedt, så lad dem om det. Vi har jo være vores at gå op i og de går op i at lave perlekæder. De er virklig pling…..

  • Avatar
    Reply
    Kirstenk
    15. marts 2009 at 12:21

    Ja, jeg tager så gu også hatten af for Jesper og Jonas, især fordi de er fra Tvis…der skal man da godt nok være modig, for at være dreng, og så lave perlekæder…..

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    15. marts 2009 at 00:05

    Merete, jeg synes de drenge er SÅ seje og cool. Vel grinte jeg et øjeblik, men så var det lige at jeg huskede, at jeg elsker dem, som tør og gør :-)

  • Avatar
    Reply
    merete
    14. marts 2009 at 20:52

    gad vide om 9 ud af 10 store designere i danmark ikke er jyder. uffe frank der lavede marys brudekjole er i hvert fald og kalder stadig klingende jysk, og mon ikke også han har fedtet rundt med perler m.m. på skanderborg egnen. jo jo. jeg så det også i tv avisen og jeg synes det er sjovt og sjovt at det ikke bare er sjovt at bruge perle som skældsord men også at lege med dem.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. marts 2009 at 20:11

    Ja hvorfor ikke, Mrs C… og det lykkedes jo ;-)

  • Avatar
    Reply
    Mrs Cakeaholic
    14. marts 2009 at 20:08

    Jeg lå også flad af grin over dette pudsige indslag, først troede jeg det måtte være en for tidlig Aprilsnar…Men….hmmmm….
    Men hvorfor skal jyder ikke kunne overraske ;-))

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)