Det hele lover godt

Mit køkken vender mod vest og derfor ville jeg aldrig se morgensolen i det rum, hvis det ikke var for den hoveddør jeg har. Den øverste halvdel er glas og måske er det en smule upraktisk, når jeg drøner på tværs af gangen efter morgenbadet, men det betyder altså også, at jeg kan stå op til varm morgensol på bagvæggen i køkkenet. Det elsker jeg. Det lover godt for resten af dagen.

I dag vælter solen ind af hoveddøren og bagvæggen i køkkenet er gylden og varm, da jeg står op. På badeværelset, som vender mod øst, er solen også fremherskende. Jeg tænder for vandet, som skal løbe et stykke tid, inden det bliver rigtigt varmt. Jeg går tværs gennem huset og op i Olines ende.

Oline står op uden brok. Oskar er logrende glad, da jeg åbner døren til hendes værelse. Han har sovet til det sekund, jeg tager fat i håndtaget, men jeg får en modtagelse, som havde vi været væk fra hinanden i flere år. Bagefter går jeg i køkkenet, sætter maskinen i gang med at brygge en kop kaffe, så den er klar, når jeg kommer ud af badet.

Badet er hurtigt overstået, for rutiner er med til at gøre det automatiseret og nemt. Tid spares, når tingene bare glider, som de plejer og bagefter kan jeg hente den varme kaffe i køkkenet. Den drikker jeg, mens jeg gør de sidste forberedelser foran spejlet. Måske kunne jeg fortvivle over det jeg ser, men jeg gider ikke. Solene skinner og senere i dag venter en spændende, udfordrende opgave, som skal løses i samarbejde med en god kollega. Jeg glæder mig bare, for det bliver nogle interessante timer.

Jeg tager et sidste kig ud af badeværelsesvinduet og konstaterer, at Sharanen holder på gårdspladsen klar til at fragte mig rundt i byen. Jamen, det bliver jo en fantastisk dag.