Weekendudsigt

Man kan tabe sig selv på så mange måder. Jeg har tabt lidt af mig på bordet…

Ikke sådan rigtigt tabt, men i hvert fald deponeret. Der ligger det så og venter på, at det igen bliver mandag. Jeg bruger ikke ur i weekenden, medmindre jeg har aftaler, som skal overholdes. Jeg kan lide, at tiden flyder. Jeg kan også lide, at jeg endelig har genfundet den fine, slidte og tæskede ravring fra Krakow…

Jeg elsker den smukke farve…

Jeg elsker også, at jeg holder weekend nu. At jeg har styr på aftenens menu. At jeg bare lige skal handle de sidste ting, så er vi klar til at holde fødselsdag for Kenneth sådan for alvor. At han skal have noget at spise, som han med sikkerhed aldrig har fået før.

Jeg elsker, at jeg kan grine af, at det for de fleste vil være en underlig menu, men at jeg ved, at han vil elske en afrikansk kødtimbale med pilaff-ris og mangosalat. At han elsker, at han bare kan læne sig tilbage og får lov til at smage noget, som ikke er frembragt af ham. At jeg kan grine stille af, at han forleden syntes, at den der madtjans snart skulle skifte hænder, men trak gevaldigt i land, da det gik op for ham, at jeg gerne bytter. Jeg laver jo ikke ingenting ;-)

Jeg elsker, at det er Oline og mig, som får chancen for at forkæle ham i dag. Han forkæler os noget så grusomt resten af året, så mon ikke også der skal en lille dessert til. Det mener Oline i hvert fald. Sikke en overraskelse…

Jeg må hellere komme i gang.