Kenneth går rundt inde i lejligheden med en kammerat. De hygger, kan jeg se, da jeg passerer vinduerne på vej ud med skraldet. Der bliver talt lyd, højtalere og andet, der er relevant sådan en lørdag. Måske snakker de lidt om, hvor den bedste mælk, ost eller vin er på tilbud, for de er begge to vilde med at handle. Mærkelige, men vidunderlige mænd er de begge to.
Inde i stuen sidder Oline. Hun synger. Hun ser tv, mens hun chatter med både Danmark, Island og USA og så synger hun i vilden sky. Hun hygger sig. Hun elsker, at hun kan sidde i pyjamas og lave ingenting og jeg forstår hende. Det er dejligt at drive. Det gør jeg også…
En idé flød forbi. Stærkt inspireret af Isager, er jeg i gang med et rundt bærestykke på en helt enkel, mudvarpebrun sweater, som skal have en snert tunikafacon, men det hele er stadig på idéstadiet og meget kan nå at ændre sig endnu. Jeg mangler kun det sidste farveskift i bærestykket. Det skal også være blåt. En lidt mørkere mellemblå, som klæder bundfarven, den smukke, brune uld, som skal danne basis for resten af trøjen.
Det er lørdag. Alle pligter er forlængst overstået. Tilbage er kun at slappe af. Det er vi gode til.
6 kommentarer
Liselotte
21. marts 2009 at 18:07Anne, kan du så få den Clover færdig. Den er så smuk og mangler næsten ingenting ;-)
Pernille, det ER spændende – og nu mangler bare resten af trøjen, for det sjove med borten er overstået nu :-)
Annette, det er så simpelt at lave den krydseffekt, at det er til at grine af. En dag med god tid, skal jeg beskrive det, for det er ganske almindelig vævestrik, som er anvendt gennem mange år.
Karin, det bedste jeg ved er at få en idé og med det samme prøve at omsætte den til virkelighed. Man er et heldigt menneske, når man har garn til det og sikke en herlig historie med jeres sang. Jeg elsker, når Oline synger :-)
Yt, det er virkelig hyggeligt arbejde og hele tiden spændende at se, hvad den næste farve gør for bærestykket :-)
yt
21. marts 2009 at 17:44Den kant er bare så fin, og hyggelig at lave.
Spændt på at se resten.
TAK, for dit svar til Amalia ;)
Yt.
Karin Grøn
21. marts 2009 at 17:02Det lyder som om du er midt i det projekt, der er allersjovest hvor man laver om og får ideer og tænker videre- det er skønt. Jeg forstår godt Oline. Jeg skråler også altid i vilden sky. Min mor gjorde det samme og jeg husker altide mine kammeraters forundrede øjne og hviskende stemme – Er din mor operasanger? Det var hun nu ikke, men direktionssektretær på Aalborg Teater gennem 27 år og desuden havde hun og far lært hinanden at kende i Aalborg Bykor- så der var og er altid sang og musik i huset- så det tager man jo med sig. Jeg ved mine unger har fået det samme spørgsmål så om mange år får Olines børn det måske også. Tihi sjovt at tænke på.
Jeg ser i spænding frem til at se dit nye projekt held og lykke med det.
Annette
21. marts 2009 at 16:38Mmmm, lækkert projekt! Jeg er vild med den der “krydseffekt”, hvordan den så end er skruet sammen.
Og farverne… Mmmmm……
Fortsat god lørdag til jer!
Pernille
21. marts 2009 at 16:33Det ser spændende ud :)
Anne Dyrholm Stange
21. marts 2009 at 15:35Det lyder som om, at alle i den røde gård har en herlig lørdag!
Spændende projekt du har startet op, det får mig til at tænke på den der 3/4 Clover jeg har liggende i strikkebunken, måske burde jeg, hmm, venter spændt på at se mere til din tunikating!
Nyd din dejlige lørdag…