Småting

Klokken 4.38 blev jeg vækket af Kenneth “Jeg kører nu”, var beskeden, for han er på vej til Leipzig og har lovet ikke at komme hjem igen med Lederhosen. Jeg ønskede ham en god tur, var pludselig lysvågen og brugte siden en evighed på igen at falde i søvn. Efterfølgende har jeg haft den underligste drøm, hvor jeg blev konfronteret med en alt for omfangsrig samling af gamle ekskærester, som allesammen insisterede på, at de var min foretrukne. Temmelig besværligt var det for at sige det mildt og forviklingerne var til at tage og føle på. Der var åbenlyse skænderier, ophedede diskussioner og tøsefornærmede drenge, som stak af og skulle trøstes og forsikres om, at jeg da stadig holdt af dem.

Hvad sker der lige?

Ind imellem gør hjernen de underligste krumspring og fuldstændig udenfor virkelighedens kontekst er man pludselig viklet ind i et net af usandsynlige hændelser. Og besværligheder.

Man kan blive så taknemmelig for at være lige der, hvor man er. I virkeligheden og med en teenagedatter på Brobygning og derfor ikke i stand til at tage en frisk beslutning på tekstilfronten, men i stedet i gang med at klæde om for tredje gang, mens man tapper utålmodigt i bordet og ser tiden løbe stærkere, end man bryder sig om. Småting, siger jeg bare.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    31. marts 2009 at 20:42

    Ufatteligt som vi ind imellem vikles ind i underlige konstellationer og tidsforvredne kontekster, som ligger temmelig langt fra virkelighedens drømme og ønsker, men morsomt er det altså også ind imellem :-)

  • Svar
    Fr. Møller
    31. marts 2009 at 16:21

    Tja… Underbevidsthed er en sær ting. Jeg har været – lykkeligt – skilt siden 1996. Har det aldeles dejligt med min kæreste – min eks er nok lykkeligere med sin nuværende kone, end han nogensinde var blevet med mig.

    Alligevel bliver jeg ved – i forskellige varianter – at drømme, at jeg skal hjem til Als og gøre vores hus færdigt! Frekvensen er aftaget – men drømmene bliver ved!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    31. marts 2009 at 09:06

    Kent, jeg holder meget af selv at bestemme ;-)

    Det er tid for Alpehornet. Du har helt ret ;-)

    Pernille, det burde vi :-)

    Hanne, jeg gad da også godt lige en tur til Leipzig, men han returnerer allerede i løbet af natten, så der ville ikke være meget tid til noget som helst – heldigvis heller ikke indkøb af Lederhosen ;-)

  • Svar
    Hanne
    31. marts 2009 at 08:57

    I morgen er det min tur til tidlig morgenvækning, thi Per drager til Prag kl. meeget tidligt.
    Hvem der bare skulle med, ned til forår i Prag/Leipzig ?
    Forbudet mod lederhosen har jeg fuld forståelse for :-)

  • Svar
    fisefornem Pernille
    31. marts 2009 at 08:30

    Ja, det er småting, som generer ens hverdag, opvasken og en øm hals, men i det store hele så vi det så godt, at vi burde springe rundt af lykke!

  • Svar
    kent
    31. marts 2009 at 08:14

    Nej det er ikke videre opløftende når andre “kloger” sig på hvad man ønsker eller foretrækker. Det vil man jo ligesom gerne have lov til selv at definere.
    Men når nu Kenneth har lovet ikke at komme med lederhosen denne gang, skyldes det så monstro ikke at dem har han allerede, og nu er det alpehornets tur???

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)