15

En start…

Prototype

Vi er ude i noget prototype, intuitiv sakseføring, silkepapir, blyanter og et gammelt dynebetræk, men pokker tage mig om ikke det ser ud til, at jeg har fået krammet på idéen og selvfølgelig måtte jeg selv i gang, for jeg kunne ikke finde præcis det, som jeg ledte efter i mine sybøger. Så er det godt at have dynebetræksoverskudslager og talent for at fake frygtløs mønsterdesigner.

Stoffet er alt for kraftigt, usamarbejdsvilligt og i det hele taget slet ikke egnet, men idéen var god nok og potentialet tydeligt. Ærmerne kan forlænges, gøres smallere, være med eller uden elastik ligesom bredden kan justeres. Længden kan reguleres sydpå, så der er sommerkjoler til en varm junidag og der kan hækles sjove kanter, lommer og alverdens andet ballade. Åh ja, som der er mange muligheder…

Det tager vel rundt regnet en lille time at vride en kjole eller en tunika sammen på maskinen. He, jeg er så snedig og et grundmønster rigere.

You Might Also Like

15 Comments

  • Avatar
    Reply
    Anne
    17. september 2009 at 13:32

    Skøn skøn skøn, men hvordan pokker lærer jeg lige at snip snap snude, så er der et mønster?

  • Reply
    Jeg er klar | Slagt en hellig ko...
    12. maj 2009 at 18:08

    […] meter tekstil skal forvandles til sommerens yndlinge lige om lidt. Jeg har lavet mønstret. Nu er det bare om at komme i gang. Jeg gider rigtigt […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    2. april 2009 at 23:07

    Ha ha ha… tusinde tak, Trine :-)

  • Avatar
    Reply
    Trine
    2. april 2009 at 21:41

    Jahh…
    Forår er skønt
    Violer er blå
    Grundmøsntre er dejlige
    Du er ligeså…

    Jeg tror det er bedst jeg stopper nu

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    2. april 2009 at 07:24

    Mette, den er også fed, den model du har fundet :-)

    Intentionerne er gode nok, men tiden… ;-)

  • Avatar
    Reply
    mette
    1. april 2009 at 22:31

    Den skal nok blive god :-)

    Jeg har planer (blandt mange) om at sy denne:
    http://hendesverden.dk/handarb.....&ct=c
    der minder om, og er dejligt nem at sy.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    1. april 2009 at 21:40

    Bente, jeg har selv lavet mønstret – ud fra devisen “hvor svært kan det være” og en temmelig stor portion vovemod, men det lykkedes – og det er jeg svært tilfreds med :-)

    Turbanindehaver Sarah, du har så ganske ret… eller noget :-)

    Karin, det er så nemt, at det er til at grine af, så kom endelig bare i gang :-)

  • Avatar
    Reply
    Karin
    1. april 2009 at 21:23

    Hvor ser den bare lækkert ud. Jeg leder selv efter noget lignende fordi jeg gerne vil have mit legginstilbehør langt uden at være en decideret kjole. Det skal være tunika som bare har længde af en kjole.

    Jeg må simpelthen igang. Det kan da ikke passe at jeg er den eneste der ikke kan ;-)

  • Avatar
    Reply
    Turbanindehaveren
    1. april 2009 at 21:21

    Den model er for enhver kvindes garderobe, hvad en gærdej er for køkkenet. Fuld af muligheder, eller noget:)

  • Avatar
    Reply
    Bente
    1. april 2009 at 20:24

    Hvor fandt du det mønster ? Jeg husker 1979, Højskole og batik, – og de blev fremstillet i lagenlærred, ostelærred og indisk bomuld og batikfarvet ! Jeg var den lykkelige ejer af 1 stk. lilla, 1 stk. brændt orange, 1 stk. creme, 1 stk. indigo : ) Ostelæred var favoritten. Vi lavede selv grundmønster, men hvordan gjorde vi ? Jeg kan slet ikke huske det, men har sørme lyst til at forny sommergarderoben med nogle styks….de er løse og slørende, hvilket bekommer min figur anno 2009, perfekt.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    1. april 2009 at 19:10

    Der er så absolut masser at spare – og Gitte, jeg har set dem også (og erhvervet mig én) og regner bestemt med at kopiere idéen med de hæklede borter og lommer :-)

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    1. april 2009 at 17:49

    Lige præcis en model, som man kunne flytte ind i med det samme, og i alle farver Liselotte..
    Er selv i gang ;O) Efter at ha set den samme model og med en lille hæklet oldemor firkant, hos box´de luxe i Århus. Den kunne erhverves for 999 kr. Så her er der masser at spare :-)

  • Avatar
    Reply
    Pernille
    1. april 2009 at 17:26

    ja mulighederne er der nok af :)

  • Avatar
    Reply
    Kirsten
    1. april 2009 at 17:24

    Guld :-) Dét kommer vi garanteret til at se i alverdens farver og former, det grundmønster der…

  • Avatar
    Reply
    Tina
    1. april 2009 at 17:13

    Mon ikke du skulle starte et aftenskolehold, uden tvivl at det hold ville være booket med det samme.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)