15

Mødreheldige

Kenneth kørte med klatten tidligere i dag. Tidligt ud af sengen, afsted til lidt forretningsaftaler og så retur i en fart, for med lidt snilde, kunne vi lige præcis nå ud forbi svigermor.Vi ræsede afsted mod Farum, lavede en feberopbremsning ved et temmelig frygtelig sted, som – hvis man er meget god til at se gennem fingre med – ind imellem rummer guld; Tøjgården, på kanten af byen.

Oline og jeg SLÆBTE guld ud derfra denne gang. Man kan aldrig vide, men Oline fandt en masse skønne ting, som duede og det er ellers sjældent det sker og heldigvis var faderen så tynget af dårlig samvittighed over, at vi havde ventet i flere timer på ham, at han uden at kny hev muldvarpeskindet frem og betalte ved kasse ét. Nu er hun omtrent sommerekviperet.

Herefter gik det i galop ned til Farum Bytorv. Tre store, lækre jordbærkager og en romkugle senere stod vi på torvet, Oline og jeg, da en dame henvendte sig med et “Det er da Liselotte? Ja, du kender ikke mig, men…”.

Tænk engang. Det var Kenneths tante. Hun havde såmænd ikke genkendt mig i første omgang, selvom hun fortalte, at hun læser med herinde, men hun kunne kende Oline og så kom hun over for at give sig til kende. Da Kenneth kom ud, var der ikke langt over til hans morbror, som sad et par meter væk. De havde ikke set hinanden siden Kenneth var omkring 18 år gammel, så det var både sjovt og rørende at se deres genforening.

Den familie er indehavere af nogle gener, som simpelthen ikke er til at slå ned. Der løber en rød tråd af genkendelighed gennem generationerne. Der er ikke noget at tage fejl af. Kenneths ældste bror Jan er som snydt ud af næsen på sin morbror, kunne jeg konstatere. Faktisk så meget, at det blev helt surrealistisk, men sådan er det med deres gener. De slår igennem med en gevaldig kraft. Se bare farmor her. Oline og Alexander har hendes mørkebrune øjne og farmor havde billeder af Olines to fætre. Den ene af dem – for de er tveæggede og som nat og dag, så et par stykker af vores afkom har altså kunnet snyde lidt med genetikken – ligner simpelthen Oline, som ligner sin far og sine onkler, som ligner deres mor. Der er kraft bag…

Farmors øjne

Det er ikke helt skidt at komme til at ligne farmor, synes jeg.

Som vi dog hyggede. Visitten var alt for kort, men den var. Det var det vigtigste og så er der en aftale om, at farmor snart tager med Kenneth retur, når han har en af sine mange ture til Sjælland. Så kan hun komme herover til lidt forkælelse.

I Benthes køkken er en opslagstavle, hvor en del af hele hendes store familie hænger. Oline var helt ødelagt af grin, da jeg fortalte hende, at der hang et billede af hendes far, taget på den ferie, hvor han og jeg mødtes. Det var kun den sidste oplysning, som afslørede ham for hende, for hun kunne simpelthen ikke tro på, at det rent faktisk var hendes far, der sad der med Pelle Pophår og rød urrem. Man forstår hende jo godt… men det mest morsomme var, at hun slet, slet ikke kunne forstå, at han så så frygteligt ung ud.

Kenneth Smørhår

Sådan et billede giver stof til masser af historier, eftertanke og for Olines vedkommende tanken om, at der kun er fire år til, at hun skal møde sit livs udkårne, hvis hun skal gøre os kunsten efter. Vi har beroliget hende. Vi har ingen forventninger i den retning. Vi har håb for hendes fremtidige lykke, men hvor, hvordan og hvornår hun vil prøve at fange den, det bliver suverænt hendes afgørelse. Vi skal nok skubbe bagpå, hvis det går op ad bakke, men ellers har vi nu ingen planer om at blande os.

Det er fem timer siden vi vinkede farvel til farmor med ønsket om et snarligt gensyn. Nu er vi landet i Gug. Her er der snorlige. Alle gulve er vaskede, badeværelserne gjort rent fra A-Z og Oskar forkælet ud over alle grænser. Vi har sådan set været ret heldige med de dersens mødre, Kenneth og jeg :-)

You Might Also Like

15 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    6. april 2009 at 10:43

    Tak Tina :-)

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    6. april 2009 at 10:11

    Jeg synes faktisk ogsaa de har vaeret rimelig heldige med jer. :)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    6. april 2009 at 09:04

    Nadia, jeg tror ikke det forholder sig sådan, men brune øjne er dominante og det ses i vores familie :-)

    Merete, vi forandrer os hele tiden. Min søster og jeg har aldrig lignet hinanden, men med årene kommer det :-)

    Robert, det var jo ikke mindre end fantastisk. Kenneth syntes det var så sjovt at hilse på dig igen og ja, vi havde det rigtigt hyggeligt hos svigermor. Det har vi altid, for hun er godt selskab :-)

  • Avatar
    Reply
    Robert
    6. april 2009 at 07:27

    Hej Liselotte.
    Det var helt vildt at vi mødte jer nede på bytorvet! det var jo sjovt at møde Kenneth efter så mange år, jeg håber i havde det hyggeligt ude hos min søster, og at i er kommet godt hjem !

    Mange hilsener fra Sonja og Robert

  • Avatar
    Reply
    merete
    6. april 2009 at 02:35

    ja og på et tidspunkt ligner hun måske dig. det skifter. min søster har altid været min mors spitting image. og de sidste fem år er folk blevet rystet eller forundret over hvor meget de synes jeg ligener moren, min. det er pudsigt. det er ok med farum billederne. i nød svigermor. og hun ser sød ud. det er blot fordi dine ålborg billeder minder mig så meget om mine ferier i ålborg væk fra farum.

  • Avatar
    Reply
    Nadia
    5. april 2009 at 22:53

    Har en teori om, at det er typisk mænds gener som er mere dominante end kvinders. Fordi det hele går også igennem her i vores familie på min fars side. Nogle tror at mine kusiner og jeg er søskende.. ak ja!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    5. april 2009 at 22:52

    Blå øjne er helt ok. Og grå og grønne og… :-)

    Jeg synes det er sjovt, som den familie ligner hinanden på kryds og tværs og mine unger har da aldrig lignet mig det mindste – allermest gjorde Alexander, men Oline… hun er snydt ud af næsen på sin far :-)

    Billeder af Farum var der desværre ikke tid til. Svigermor fik den smule, der var tilbage :-)

  • Avatar
    Reply
    merete
    5. april 2009 at 22:50

    og undskyld kender i farumhus bageren. de laver de bedste kager i verden. selv nu hvor vi næsten alle har forladt farum er det de kager vi får til festligt. det var bageren på bytorvet der kunne bage, i al den tid jeg boede der, mens farumhus var stedet jeg købte tebirkes aka københavnerbirkes, på vej hjem fra byen. men nu er lykken vendt og farumhus er i sandhed guldbageren.

  • Avatar
    Reply
    merete
    5. april 2009 at 22:47

    blå øjne er altså ok. min brunøjede far boede i sine sidste år lige ved tøjgården, og vi gik på italiensk restaurant lige ved siden af. og nu er det min tur til at blive noget rørt i det. kørte i toget mod farum fra nørreport 2 stop forleden. og indså at jeg intet har at gøre der mere. meget vemodigt. men det er jo bare fordi jeg ikke er den der går på gravsteder. for så kunne jeg jo bare gå derhen. jeg var spændt på om du havde taget billeder fra farum, men nej. det kunne ellers have været sjovt at se gennem din linse.

  • Avatar
    Reply
    Susanne i Silkeborg
    5. april 2009 at 22:14

    Hæhæ – så’n no’n gener er ikke altid at spøge med !! Jeg lignede min farmor da jeg kom til verden…. min mor mente at det var lidt uhyggeligt at ha’ født svigermor :o) Min datters far har 2 piger fra et tidligere forhold og havde altid drillet deres mor med at den frodige bagdel måtte stamme fra hendes familie…. vores datter ku’ så modbevise den påstand :o) Så kraftig hageparti og udbredt pærefacon er hans arv til kvinderne ….
    Rigtig god påske til jer.
    Kh
    Susanne i Silkeborg

  • Avatar
    Reply
    Lene
    5. april 2009 at 21:57

    velkommen hjem :-) I har været mere end heldige med jeres mødre og de kan heller ikke være utilfredse med deres afkom ;-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    5. april 2009 at 21:44

    Det er markante gener farmor sender videre til Oline – akkurat som dem der slår igennem her i huset, fra Oles farfar, far, over Ole og til ældste. ;-)

    Mine forældre og min søster havde/har de smukkeste brune øjne – mine er “kun” blå – mælkemanden?

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    5. april 2009 at 21:24

    Suzanne, disse gener er simpelthen så dominante, at jeg sjældent har set noget lignende. Det er sjovt at se den familie samlet, for de ligner hinanden så meget og det på kryds og tværs :-)

    Hannah, vi foretrækker broen. Vi kan lide at bestemme farten selv :-)

  • Avatar
    Reply
    Hannah
    5. april 2009 at 21:16

    Foretrækker I at tage færgen eller broen, når I rejser Aalborg – Valby?

  • Avatar
    Reply
    Suzanne
    5. april 2009 at 21:12

    Sikke nogle dejlige oplevelser I har haft mens I var herovre :) Og ja, gener er noget fantastisk noget, der både har det med at gå igen og springe over… selv gad jeg godt at have haft brune øjne, men det er der vist ingen i min familie der har haft *snyd ikon*

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)