Noget Der Ligner

Det Halve Kongerige blev det vist ikke helt, men noget der ligner. Det er fint. Jeg er meget tilfreds, så der er ikke meget mere at sige til det ud over, at jeg glæder mig, til det tørrer, så det kan komme i brug.

Lige nu ligger det på soveværelsesgulvet spændt ud med knappenåle og advarseltekant, for jeg vil så nødig, at nogen kommer til skade. Det er tungt og let på én gang og jeg tror, at det er blandingen af silke og alpaca, som kan tage æren for det.

Jeg kan lide, at det er et sjal, som er strikket om og om igen gennem flere hundrede år. Der er ikke noget nyt her, men blot en gentagelse af en gammel tradition. Det er kun sammensætning og fordeling af mønstre, som adskiller disse traditionelle sjaler fra hinanden og ingen skal bilde mig ind, at mit ikke er gentaget tidligere.

Gentagelsen af bølgerne ned langs siden var seje træk, men sjovt nok fandt jeg stor tilfredsstillelse i snippernes repetition, mens jeg langsomt bevægede mig rundt om sjalet i dets fulde omfang. Det tog lang tid, men var meget hyggeligt arbejde. Da jeg sneg mig til at prøve det, kunne jeg konstatere, at det er perfekt som sommersjal om kølige skuldre, men ikke større, end det også kan smides om halsen i én stor og blød sky, som kan varme lige dér, hvor jeg elsker det.

Det færdige mål er ca. 180 cm i bredden og 75 cm i længden, men dette kan varieres i det uendelige, fordi grundidéen i sjalet er, at både grundtrekanten og borterne kan gøre større/mindre efter behov.

Jeg har skrevet mønstret op. Du kan hente det lige her, men jeg kan desværre ikke tilbyde assistance i form af besvarelser på spørgsmål til opskriften. Jeg har simpelthen ikke tiden til det. Du må spørge din faster, din syge moster eller en veninde, hvis du ikke kan tyde mine anvisninger – og så rigtig god fornøjelse, hvis du har lyst til Noget Der Ligner.