7

Vissen arm

For det meste elsker jeg mit gamle bondehus. Meget. Jeg elsker, at der er levet mange liv bag disse vægge. Jeg elsker, at der er sjæl og det hele er sådan lidt småskævt. At der er plads til også lidt større armbevægelser. Det er skønt, men der er tidspunkter, hvor jeg synes, at huset er for stort. Når det skal have nyt tag kunne være et udmærket eksempel. Et andet er, når der skal pudses vinduer. Det er ikke lige noget, der kan overståes på 15 minutter… og det bliver, når sandheden skal frem, heller ikke gjort mange gange om året.

Jeg har charmerende, yndige og helt igennem uimodståelige, småsprossede, vinduer med buede ruder. Sådan helt originalt og meget tro mod det oprindelige. Så langt, så godt, men sådan nogle svende skal HÅNDVASKES og HÅNDPOLERES!

Nu er de endelig rene...

Der er kun én ting at gøre og det er at fatte spand, klude og svampe og starte fra en ende af…

Da jeg havde vasket og håndpoleret FIREHUNDREDEOGTOLV (ja, jeg har talt dem) små ruder, kunne jeg ikke mere. Kenneth fik overdraget tjansen og pudsede de sidste 92 ruder for mig. Nu står de blanke og rene og stråler i solen. Det er SÅ skønt, at det er overstået for nu… for så mangler vi kun den indvendige side og så lige de forsatsruder, som også sidder for alle vinduerne…

Ja, det er lige før min højre arm er vissen. Nej, det bliver IKKE i dag, at de bliver pudset indvendig. Jeg holder pudsepause. I stedet tog jeg en runde i haven og opdagede lige, at tilfældigt rod kan være ualmindeligt dekorativt. En kurv med perlehyacinter, som var købt sidste år, ventede på at jeg fik tid, men sådan noget venter heldigvis ikke evigt.

Perlehyacinter

Nu blomstrede de og ikke nok med at de blomstrede. De stod sådan set også og gjorde det på et ualmindelig dekorativt sted. Ovenpå fundamentet til mit kommende væksthus og i selskab med en gammel, vejbidt stol og en blomstrende mirabelle…

Dekorativt rod

Det ser da fint ud…

Rabarber om hjørnet

Og rabarber er der lige om et øjeblik. Livet er godt.

You Might Also Like

7 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    19. april 2009 at 19:13

    Så skulle du også være halvvejs millionær, Deborah og det er jeg ikke. Vinduespudsere skal naturligvis også have betaling for den tid de bruger – og de skal, akkurat som mig, håndpolere 505 buede ruder og så snakker vi udelukkende om den udvendige pudsning, så det er ganske simpelt temmelig pebret at slippe ;-)

  • Avatar
    Reply
    Deborah
    19. april 2009 at 19:09

    Jeg har endda kun en bette lejlighed med ikke ret mange vinduer, og jeg betaler mig fra dig. Det er jeg HELT sikker på, jeg ville gøre havde jeg så mange. Pyh!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    19. april 2009 at 17:08

    Ind imellem tænker jeg på de forrige vinduer jeg havde. Store panoramavinduer fra gulv til loft. Da var det noget med ti minutter, så havde jeg været hele husets vinduer over… men nu afsætter jeg gerne nogle timer… *suk*, men ikke om jeg ville bytte :-)

  • Avatar
    Reply
    fisefornem Pernille
    19. april 2009 at 16:08

    Jeg drømmer om et hus på landet – det må godt være gammelt og sjælfuldt. Jeg tror godt, jeg gider have en vissen arm en gang i mellem : )

    Nyd dit herlige hus og herlige have denne skønne dag – du har i hvert fald fortjent det!

  • Avatar
    Reply
    Anette
    19. april 2009 at 15:41

    Ikke noget at sige til, at det er hårdt for armen med alle de vinduer – de er rigtig flotte. Men sikke et arbejde ;)

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    19. april 2009 at 15:22

    504 vinduer – fuck ja (pardon my French) det var ikke så lidt vinduer. Jeg kan godt forstå at du bliver lidt træt i armene. Men smukke, det er dine/jeres vinduer nu også selvom de er tidskrævende.

    Jeg har STORE vinduer og de er lige så lette at løbe over, som det er, at klø sig i nakken, jeg er vild med dem, fordi de lader så meget lys slippe ind også om vinteren.

  • Avatar
    Reply
    Gitte J
    19. april 2009 at 15:03

    Vi har også små vinduer, men ikke buede. Vi har heldigvis vinduespudser hver 2. måned, så vi skal kun klare dem indendørs, men der går også lang imellem.
    Mine rabarber er slet ikke så store – misundelig er jeg, men lige pludselig har jeg også.
    Er forresten begyndt at købe ind til mit krydderurtebed, tak for listen jeg fik i efteråret. Det bliver i krukker til at starte med.
    Fortsat god søndag

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)