4

En mandag i centrum

En af dagens opgaver foregik i centrum. Det er altså sin sag at finde plads til Sharanen derinde, men til sidst lykkedes det. Onsdag og lørdag er torvedage, men resten af ugen kan man mod betaling få lov til at holde på Ågade. Man holder tæt og præferabelt sirligt, så der er plads til alle, men der var godt nok ikke meget plads, da jeg endelig fandt et sted. Heldigvis er jeg gode venner med Sharanen, så den lytter og retter ind. Vi fik os placeret og så kunne jeg sætte det lange ben foran, for efterhånden var tiden ved at være knap. Jeg nåede det! I sidste sekund, men jeg nåede det…

Bagefter var jeg en tur oppe forbi vores kontor, som også ligger midt i centrum. Jeg kommer der alt for sjældent, men jeg orker ganske enkelt ikke at lede efter parkeringsplads i disse år, hvor der er så meget ombygning og renovering, at der synes at være alt for få steder, hvor man må holde mere end 30 minutter. Jeg fik ordnet alt det praktiske, som ventede og så var det retur ned på gaden og i retning af bilen.

På hjørnet af Peder Barkes Gade står Jodle Birge og vinker oppe på første sal…

Jodle Birge

Han har selskab af nogen der ligner Tom Saywer og Huckleberry Finn, men hvad ved jeg…

Lidt længere henne ad Danmarksgade ligger Bdr. Sørensen, byens velrenommerede møbelbutik, der i mange år har betjent kunder med forkærlighed for godt, gedigent møbeldesign.

Bdr. Sørensen

Det er en fin butik med en udsøgt service og jeg finder altid utallige ønskeobjekter, når jeg passerer deres vinduer. I dag var det Eames, der havde vundet pladsen i udstillingsvinduet. Det kan jeg jo godt forstå… og dem med træstel, de skal være hjerteligt velkomne herhjemme hvis altså…

Eames

Ågade løber lige overfor butikken, så bilen stod pænt og ventede, til jeg igen havde tid til at køre.

Sharanen

Min nabo var kørt, så der var plads til at komme ud og vel er den stor, men jeg elsker den altså. I min øresnegl fortælles det, at Kenneth lige nu er på vej hjem fra Tyskland med en Alfa Romeo til mig. Hvad pokker skal jeg med den? Jeg elsker den her kasse og der skal overtalelse til. Jeg si’r det bare!

– og så er det vist forøvrigt tid til lidt indkøb. Gid det ikke var…

You Might Also Like

4 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    20. april 2009 at 17:52

    Årh mand… du er da også så kedelig! ;-)

  • Avatar
    Reply
    Malene
    20. april 2009 at 17:51

    Der var faktisk ingen vindue indenfra, intet der fortalte mig at der har været et vindue. Jeg blev snotforvirret første gang jeg var derinde.. :-)

    Og nej, Vi brugte døren som alle andre anstædige mennesker ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    20. april 2009 at 17:46

    Fløj du så også ud af vinduet i stedet for at bruge døren, Malene? ;-)

  • Avatar
    Reply
    Malene
    20. april 2009 at 17:28

    Ih, hvor morsom at at støde på mit gammelt hjem. Jeg var “Jodle birges” overbo :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)