5

Eftermiddagsudnyttelse

Vi fik lokket Kenneth til en pause, da skyerne kom og gik for solen, men den slags småting ser Oskar stort på. Så snart han ser Kenneth i omtrent øjenhøjde, mener han, at han har frit lejde til at bide sig fast i ærmer og bukseben, for så skal der leges. Der er selvfølgelig en grund til, at det er sådan. Han er vant til, at Kenneth godt gider. Han tog heller ikke fejl i dag…

Oskar leger med Kenneth

Til sidst var Oskar så udmattet, at han gik ud og lagde sig på lur efter solsorte i skyggen, hvor der var køligt. Så fik Kenneth endelig sin pause. Det gjorde vist meget godt, for selvom solen var væk bag et tyndt skydække, var der det mest vidunderlige vejr. Omtrent sommer.

Da pausen var forbi, trak jeg ned i staudebedet. Det blev renset for ukrudt, mens sporene af Oline og jeg fik lov til at passe sig selv på terrassen…

Tegn på mennesker

Jeg har ikke fået strikket én eneste maske i dag. Til gengæld har jeg fået skovlen under så meget andet, så jeg er svært tilfreds. Forøvrigt er jeg færdig med den ene af de to sweatre og godt i gang med nummer to og behovet for en uldsweater kan vel heller ikke siges at være det mest påtrængende for øjeblikket. Jeg er ret sikker på, at drengene godt kan vente.

Mens jeg stod midt i stauderne kom solen forøvrigt tilbage. Den har været her siden. Hvor jeg dog nyder, at man kan være ude i mange timer hver dag. Faktisk har jeg svært ved at finde ind, men jeg gjorde det. Nu er der hjemmelavede pizzaer i ovnen. Den ene er min yndling med tynde kartoffel- og løgskiver. Den anden er sådan en model Kenneth & Oline, som har masser af kød… kød og kød og de får den i fred. Måske får jeg også min i fred, men det må tiden vise.

You Might Also Like

5 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    30. april 2009 at 08:59

    Det var rigtigt rart :-)

  • Avatar
    Reply
    fiseforneme Pernille
    30. april 2009 at 07:34

    Det ser bare rigtig rart ud. Sådan en dag udenfor med familien omkring sig : )

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. april 2009 at 21:34

    Charlotte, det har været en fridag akkurat, som jeg havde brug for. Den har gjort godt :-)

    unikarina, i morgen må du lave kartoffelpizza :-)

  • Avatar
    Reply
    unikarina
    29. april 2009 at 20:24

    kartoffelpizza… mums jeg elsker det – er en lille smule misundelig for det kunne jeg godt have spist til aften. Nå det må blive en anden dag. Ha’ en skøn aften

  • Avatar
    Reply
    Charlotte Illum Larsen
    29. april 2009 at 19:30

    Sikke en produktiv og dejlig dag du har haft… og nu er du igang med hygge og aften…

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)