Sådan lidt langsomme

Oskar og jeg trisser i haven. Hele tiden. Om og om igen. Vi kan ikke lade være, selvom vinden er kold og trøje nødvendig, for foråret er her og vi får udlængsel. Ikke sådan at vi trænger til at komme langt væk, men vi trænger til at være udendørs, hvor der er frisk luft og fornemmelsen af vidder. Altså når øjnene ikke rammer plankeværket ind til naboen…

Derinde har de vimpel. Den svirper i luften i dag, hvor også Sharanen dansede hele vejen til Ertebølle. Vi har ingen flagstang længere. Det er sikkert udmærket, for vi er sådan nogen, som ville glemme alt om flaget, hvis vi først havde hejst det og en vimpel… ja, det er ikke at have flagstang i min optik. Så skal Dannebrog smælde. Eller ingenting. Vi har det sidste.

Vi har også æbletræer, som slet ikke kan holde sig selv ud for blomster. De sidder i tætte formationer og sender glæde i alle retninger. De dufter af barndom og sommer, bare tæer og farmor. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men det er det. Det er slet ingen ringe beruselse at begrave næsen dernede. Jeg gør det flere gange om dagen. Fordi jeg kan!

Bag æbletræerne ligger et stykke jord, som rummer bålplads. Der er en sand velsignelse af natur derinde lige nu. Virkelig. Sådan i knæhøjde og med ringe udsyn, når man er Oskar. Ikke desto mindre er det en skattet del af matriklen. De bål, der er brændt dernede, har givet fantastiske aftener med snobrød, marshmellows i Marie Kiks og bålstegte kartofler, som smagte, så englene sang. Der venter flere forude.

Indenfor sidder Oline begravet i en bog oppe i sofaen. Vi er gået fra kosten eller… vi er i hvert fald ude i en aftale om begrænset tid ved computerne for øjeblikket. Det giver pragtfulde samtaler, gode læseoplevelser og ture ud af huset. Det er rigtigt godt for os allesammen og jeg nyder, at eftermiddagene nu også er lange snakke om erotisk dans (ja, det var Oline, der bragte det på bane), muligheden for, at der eksisterer mennesker, som er født onde og diskussioner om hvorvidt vi ville benytte muligheden for en rumrejse, hvis den kom forbi.

Vi undersøger, verificerer, bliver lidt klogere på alting og hygger os i det hele taget storartet. Vi er fast besluttede på, at vi gider være Old School denne måned. Ud med for meget computer og ind med samtale, spil og lange snakke. Uhm… og så lige havevandringer også. De hører med til at være sådan lidt langsom. Det sidste er jeg god til at være.