En foræringsdag

Først gik turen nordpå ad en motorvej, som var våd men ledig det meste af vejen. E39 bliver ikke overbelastet, skal jeg hilse og sige. I dag var der i det mindste en smule trafik, men der kan være dage, hvor man knapt møder en anden bil.

Efter endt opgave returnerede jeg til bilen og en aflysning af dagens sidste opgave og eftersom ingenting lå og ventede på kontoret, blev kursen sat efter Tjørnevang. Her regner det ikke længere, men der er gråt og tæt.

Hække står og venter på saksen, men selvom jeg holder af andres snorlige linjer, så vægrer jeg mig selv. Jeg holder meget af det vilde og de hjørner, som opstår, når man lader stå til. Bøgehækken, som omkranser den gamle nedkørsel til det bagerste af haven, trænger til en trimning, men solsorten er jo allerede flyttet ind og så…

Næ, der kommer nok til at herske anarki på hækkefronten en tid endnu…

Ude på gårdspladsen står Klematis og er klar til at springe ud. Denne her bliver, om alt går vel, pink og har et par søstre i andre kulører. Under den står starten på Danas stokroser. De kommer mange steder og jeg glæder mig kun over, at de ser ud til at brede sig. De skal være så hjerteligt velkomne og pynter smukt sammen med lavendelhækken, som også ser ud til at trives.

Indenfor er der stille. Alene hjemme. Ah… bare et øjeblik… og en kaffe… og tidligt fri…