Morgenfrisk

Jeg har sovet længe. Helt til halv. Ni altså. Det plejer jeg ikke og jeg kan ikke engang prale af, at jeg har været oppe det halve af natten. Jeg var vist bare træt og nu er jeg frisk. Luftet igennem på morgenens havevandring med Oskar som bagstopper.

Hunden har en eller anden underlig idé om, at det er sjovt at tage turen gennem mælkebøtterne. Det kan være meget charmerende, mens de stadig står som små, gule sole, men når det betyder, at frø spredes med imponerende hast, er det ikke længere sjovt. Nu har jeg knækket hals på en armé af Løvetand. Er jeg så en helt? Næppe. Hjælper det? Næppe. Jeg havde det sjovt, mens det stod på og det er i sidste ende det, som er vigtigt.

Der står stadig masser af soldater allevegne, så i stedet for at fortsætte, opgav jeg og nød bare vejret, haven og hunden.

Bagefter er der kaffen, som smager ekstra godt denne morgen. Jeg ved ikke hvorfor, men det er sådan.

Forude venter lidt forberedelser til gæstebud i aften. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig og jeg har fået tildelt ansvaret for desserten. Det er en fornuftig fordeling af forberedelserne til aftenens kalorieindtag. Vi har hver vores kompetancer, men Kenneth påstår sjovt nok, at mine indbefatter rengøring og tøjvask. Jeg er ikke enig. Sådan er der så meget…