Jeg er så heldig

Ude er det gråt og måske bliver det vådt, men jeg er ikke sådan at slå af pinden, så jeg er ligeglad. Det er søndag, Anne kommer og der er Saltum, som venter forude. Intet er så skidt, at der ikke gemmer sig guld bagved.

Jeg har været oppe siden halv syv. Ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg vågnede og var frisk. Det varede kun, til jeg åbnede køleskabsdøren og så, at dejen fra i går var vokset ud over alle bredder og dækkede det meste af bunden i køleskabet. Pokkers, men det er reddet nu og der er masser af varme morgen boller forude, så ingen skade sket.

Det er ikke varmt derude, så jeg finder støvlerne frem. Jeg gider ikke fryse. Faktisk er det værste jeg ved at fryse, så jeg finder regnjakken og en sweater frem og så er jeg omtrent klar til Uldfestival og hvad vi ellers kunne tænkes at finde på. Man ved jo aldrig…

Bordet er næsten klart. Ovnen varmer op og så skal der bare lige bages, skæres lidt frugt og ost og så er jeg egentlig klar til en dejlig søndag i det bedst tænkelige selskab. Jeg er heldig, er jeg.