Ah…

Det er lørdag morgen og huset er stille bortset fra min radio, som underholder med vejrudsigt, musik og lokale og nationale nyheder. En fin blanding, som sagtens kan fungere som lydtapet sådan en formiddag, hvor solen skinner udenfor og Kenneths lilla træ – som jeg har glemt navnet på – er begyndt at springe ud.

Der er overvældende mange knopper på det lille træ, som efter sigende skulle kunne blive temmelig stort. Det er ikke vinterhårdfør, så det skal ind til efteråret. Jeg har aldrig set et tilsvarende, så hvad ved jeg… og forøvrigt overlader jeg det til Kenneth at få plads til det herinde.

Der er mange blomster på vej. De kan bare komme an…

Indenfor er der også lilla. Min Allium pynter på spisebordet, som er befolket af blade, strik og gode idéer i en stor, umage blanding, men det gør ingenting, for jeg er færdig med min backup og sikker på, at der ikke er noget, som ikke er til at redde, hvis computeren skulle drille.

Jeg er et fjols, som laver backup alt for sjældent. Jeg er garanteret ikke den eneste, men det er rart at have gjort det. Nu går der så uger, inden jeg igen husker… for sådan er mennesket skruet sammen. Upraktisk til tider. Til gengæld er jeg glad for anatomien, som efterlader mig med muligheden for at skænke en portion havregryn med mandler, en kop kaffe og så er der altså dømt langsom start på en skøn lørdag med solskin. Ah…