11

Den bedste søndag

Da mor ankom, var solen også ved at være her, så vi lagde ud med en havevandring. Først rundede vi abrikosen og jo, den er god nok, der ER frugter. Ikke mange, men lidt har også ret.

Jo, den er god nok...

Jeg er så nem at narre, så mors interesserede spørgsmål, mens vi drejer om hjørnet, vækker ingen mistanke. Jeg fortæller hende glad og gerne om den mørke syren, som Annemette og Heidi plantede sammen med Alexander, ganske få måneder før han døde. Den blomstrer nu. Jeg håber den holder den næste uge, så de kan se, hvor fin den er.

Alexanders syren

Vi snakker lidt om alt og ingenting, mens vi fortsætter hen til valmuerne, som er næsten ved at tage pusten fra mor… eller det tror jeg da, men jeg skal blive klogere…

Mor og valmuerne

Hun sniger sig direkte indenfor i det stykke jord, som rummer… rabarber!

Ha, jeg er så nem at narre, for der går kun to sekunder, så demonstrerer hun yderligere sin forfinede rabarbertaktik…

Mors rabarbertaktik

Den kvikke læser vil allerede nu have bemærket, at der er TO bunker. Smart. To små bunker syner af mindre end én stor, tænker hun og så bliver der ellers høstet til den store guldmedalje.

Rabarberfinpudsning

Rabarberne finpudses, inden de bliver lagt oppe på terrassen, så hun ikke risikerer at glemme dem. Hun er så smart, er hun, men jeg under hende alle de rabarber, hun kan slæbe hjem hernede fra, så den smule hun høstede i dag, kan vel ikke række længere end til næste uge, hvor hun garanteret står dernede igen og finjusterer taktikken. Hun skal være hjertelig velkommen.

Mor i stauderne

Ikke længe efter rabarberne er lagt til side, finder jeg hende nede i stauderne. Hun luger lige lidt, som hun siger. Hun kan ikke lade være og jeg nyder det bare. Det er velkomment for øjeblikket, hvor jeg trisser rundt som en gammel schæfer med dysplasi, fordi min lænd ikke just er samarbejdsvillig.

Oskar holder øje et stykke tid, men da jeg tager bolden, er han klar. Så bliver der leget igennem. Jeg står på den samme plet og laver ingenting ud over at kaste, men det samme kan ikke siges om den stakkels hund, som render livet af sig selv. Bagefter er han helt og aldeles udmattet og fortrækker ind i skyggen, hvor han ligger og puster…

Det er hårdt at være hund her på adressen

Han ligger længe i skyggen, gider ikke røre sig og ser bare opgivende på mig, da jeg igen tager bolden. Så får han fred og jeg nyder i stedet at sludre med mor, som stadig er begravet i staudebedet.

Mor i stauderne

Jeg går op og laver os en kop kaffe. Det er på tide at få pauseknappen aktiveret på hende mor og jeg ved, at den taktik duer for mit vedkommende. Ikke lang tid efter kommer hun og så sidder vi lige en halv times tid og nyder solen, roen og en snak, inden hun snupper cyklen og giver sig i kast med nogle ondskabsfulde bakker, som er vejen hjem for hende.

Da hun lidt senere ringer, kan hun fortælle, at hun selvfølgelig ikke stod af cyklen. Selvfølgelig ikke. Jeg har verdens sejeste mor. Jeg si’r det bare.

Nu er det vist ved at være tid for en tjans i køkkenet. Jeg må hellere… men sikke en skøn søndag. Gi’ mig flere af dem, tak :-)

You Might Also Like

11 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    25. maj 2009 at 17:37

    Chatrine, det er meget nordligt… men jeg ville nu gerne op at se området alligevel… og så hjem til mit forår bagefter ;-)

  • Avatar
    Reply
    chatrine
    25. maj 2009 at 15:57

    ja vet du jeg bor nord i Norge, nærmere bestemt Tromsø som ligger ca 200mil nord for oslo…
    Altfor langt nord, og altfor kaldt…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    25. maj 2009 at 13:48

    Susanne, hun er et usædvanligt menneske, som jeg beundrer for så mange ting, så ligner jeg hende lidt, er det bestemt ikke skidt :-)

  • Avatar
    Reply
    susanne vestergaard
    25. maj 2009 at 09:30

    Altså JA for Pokker, du har verdens sejeste og helt sikkert også een af de allersødeste mødre der findes, Liselotte – og du skønner på det kan man mærke her på bloggen! Det gør mig uendelig blød indeni – rørt og glad – og så ku’ det da være du skulle overraske hende næste gang, og få plukket de der rabarber til hende, så hun FIK dem overrakt i stedet for at små-snyde sig til dem… ej, det er nu nok en del af “gamet” ikke? hi hi – tag du en tur op af bakkerne forbi hende med en stak af de gode røde stilke og få din kaffe dér en dag – det vil hun sikkert glæde sig meget over! Hun lyder som et arbejdsomt aktivt menneske med både nøjsomhed, glæde og nydelse i behold! En sjælden god perle… og gad vide om ikke det lige præcis er hende du ligner??

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    25. maj 2009 at 07:34

    Chatrine, jeg ville nok savne foråret allermest, hvis jeg boede, hvor du bor, så jeg forstår dig :-)

  • Avatar
    Reply
    chatrine
    24. maj 2009 at 23:39

    God bedring til Oline! (innlegget over)
    Jeg kan bare ikke se meg mett på din hage!!! Så flott og ikke minst frodig! Engang bodde jeg i sør-norge da hadde jeg slik frodig hage. Å som jeg savner den!!! Men nå bor jeg i nord, og her har ikke løvet på trærne sprette ut enda…uff… Jeg må nok bare innse at jeg engang må flytte sør igjen;)

    Finfin kveld til deg!
    Klem fra Chatrine:)

  • Avatar
    Reply
    TanteT
    24. maj 2009 at 21:21

    Skønne kvinder fortjener skønne søndage!
    Jeg tror søndage er til for at vi kan lade HELT op, – sådan lidt lige som mobilerne: Mig og haven i solskin=mobilen i opladeren. Bare nogle få timer og batteriet er fuldt…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. maj 2009 at 21:09

    Hanne, der findes ikke noget bedre, end sådan en søndag med god tid, ro og selskab af mennesker, man elsker :-)

    God fornøjelse med bedene – og så jamrer vi i kor bagefter :-)

  • Avatar
    Reply
    Hanne
    24. maj 2009 at 20:32

    Gode søndage er det bedste der findes.

    Jeg kan nærmest mærke din ømme dysplasi-ramte hofte og i morgen, når jeg har gravet løs i mine ukrudt-befængte bede, tror jeg vi kan jamre i kor… ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. maj 2009 at 20:15

    En vidunderlig dag, Lotte – og god søndagsaften til dig også :-)

  • Avatar
    Reply
    Lotte
    24. maj 2009 at 19:58

    Det lyder som om at du og mutti og Oskar har haft en helt igennem herlig dag (på trods af usamarbejdsvillig lænd og stejle bakker). Seje mødre er en gave og skønne søndage er en lise for sjælen.
    God søndagsaften til dig og dine :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)