8

Lige om et øjeblik

Jeg chitchatter med Søster Lystig på MSN. Det gør vi omtrent hver dag. Så får man lige vendt verden sådan på hverdagsmanér og ved i hovedtræk, hvordan det går i den ene og den anden ende af landet. I dag skal hun hente Kenneth, men min yndlingsmand, der er distræt ud over det sædvanlige, har forsømt at meddele hende hvornår. Hun ved hvor, men tidspunktet kender hun ikke. Hans mobil er slukket og derfor ved jeg ikke, om den ligger gemt i køleskabet herhjemme (det er sket mere end én gang) eller ligger i lommen på mandens jakke, men sådan er det at omgås ham, enes vi om. Uforudsigeligt og aldrig kedeligt.

Vi når vidt omkring. Snakker lidt om nu’et, som inkluderer silende regn, hvor hun sidder og tørt, men gråt her hos mig. Vi snakker haver. Vi når omkring vores Engletrompeter. Vi snakker lidt om alt det, som kan forekomme kedeligt, men i virkeligheden er vigtigt, fordi det er selve livet og vi deler det, sådan som jeg elsker det.

Pludselig kan jeg mærke hvor højt jeg elsker hende og Heidi. Hvor meget jeg savner dem. Jeg skriver det selvfølgelig til hende. Den slags skal man huske at sige. Så slutter vores samtale, for vi skal begge videre…

Den første Lupin

– efter et øjeblik ligger hun igen og blinker nede i min statuslinje. Jeg åbner og så står der bare “vi kommer hjem i næste weekend”.

Jamen altså… jeg er det heldigste menneske i hele verden og jeg GLÆDER mig :-)

Du vil sikkert også kunne lide