Hedeslagspotentiel mandag

Kenneth er trukket ned i skoven, hvor han arbejder inde i skyggen under træerne. Der hamres og bankes, men det ender sikkert godt. Han mener, at han bliver færdig med oprydningen i dag. Herligt, for så er der igen lidt styr på alle vores løsdele.

Ind imellem kommer han op forbi terrassen, for at tage sig en velfortjent pause. Der er ikke bare varmt i dag, der er meget varmt. Jeg har opholdt mig i skyggen hele dagen. Den sidste time med fødderne i en balje koldt vand.

Strygetøjet er forlængst aflivet. Tre maskiner tøj er vasket, tørret og lagt på plads. Der er strikket, dikket hund og skildpadde, drukket litervis af vand med knuste urter, læst og hygget til den store guldmedalje, men det der med bedene og jord under neglene, det må blive en dag, hvor solen ikke er så ivrig. Jeg duer kun til skyggen, men der er nu også svært dejligt.

Aftensmaden bliver noget let. Ingen orker andet. Ikke engang grillen gider vi tænde. Jeg gider læse lidt mere om lidt, når kroppen endelig har forstået, at vi er indendøre, hvor der er køligt og dejligt. Tænk at jeg skulle skrive det…