Huhej, hvor det går…

Jeg er blevet med hjul igen. Det mærkes. Jeg har ikke bestilt andet end at agere chauffør de sidste mange timer og det er ikke slut endnu, men man skulle være et skarn, hvis man klagede over ture med Alphalfa. Jeg er lidt vild med den bil. Ikke at I får mig til at indrømme det. Nogensinde.

Først var der en arbejdsdag, som endte med at være en af de sjoveste og hyggeligste, jeg længe har haft og det endda på trods af, at byen lå fuldstændigt øde hen, da jeg kørte tværs gennem den i formiddags, fordi alle andre end mig (sådan cirka) holdt fri i dag. Bagefter tog jeg en smuttur ind gennem min barn- og ungdoms land og endte nede ved Ella og Ole, som formentlig hader mig. I hvert fald åbnede de ikke for mig på trods af bil i carporten og hvad ved jeg. Jeg tænkte ellers, at de godt lige kunne give en kop kaffe, inden jeg vendte snuden hjemad, men sådan skulle det altså ikke være, så jeg fortsatte tværs gennem Vejgård og ud til Gug efter at have ventet latterligt længe på, at de skulle åbne døren.

Kun lige indenfor herhjemme, blev jeg spurgt, om jeg ville agere chauffør omtrent resten af dagen og fordi jeg er VERDENS BEDSTE MOR, svarede jeg selvfølgelig ja. Nu har jeg lige været en smut inde omkring Kennedys Plads og aflevere et par teenagere, som skulle i biografen. Senere skal de hentes. Det er vist også mit navn, der står på den tur.

Da jeg vred Alphalfa ud fra parkeringspladsen, blev jeg holdt op af en ukendt mand, som syntes, at bilen klædte mig. Ha, som om… men det viste sig at være mekanikeren, som havde haft fingre i bilen sidste uge. Han kunne genkende den. Han syntes nu, at det var dejligt at se, at den er på gaden. Jeg er enig med ham.

Fra byen gik det ud forbi Eternitten, eller det der er tilbage af den, for det er efterhånden ikke meget længere. De rager ned og ender vel med at bygge nyt op på et senere tidspunkt, men jeg susede op ad Sohngårdholmsvej, for jeg havde en mission. Tre liter mælk. Dem vidste jeg, at jeg kunne få oppe ved den lokale Brugs og ganske rigtigt, der var åbent. Der er altid åbent.

Bagefter var det hjem i en fart inden Helvede brød løs…

Jeg nåede hjem med kun et par smådryp undervejs, men jeg var sikker på, at det kun var et spørgsmål om tid, for der er mørkt derude. Alligevel sidder jeg nu efter at have drukket kaffe på terrassen med udsigt til de tungeste regnskyer, uden at være blevet ramt af noget, som bare tilnærmelsesvist ligner regn.

Solen skinner, der er lunt og dejligt og en helt egen stemning. Jeg elsker det der vejr, som truer med regn og derfor bliver tungt, mørkt og alligevel rigtig sommerlunt. Kaffen gjorde godt, for jeg trængte ærlig talt til et skud energi.

Bagefter tog jeg turen ned gennem haven med Oskar i hælene. Han nyder den have akkurat lige så meget, som jeg gør. Den er også dejlig og specielt lige nu, hvor alting blomstrer.

Nu er jeg returneret indenfor og overvejer om ikke tiden, inden jeg igen skal agere chauffør, er godt brugt i sofaen. Jeg tror det. Det er fredag og jeg er SÅ klar til ingenting.