Stjerneskærm

Haven er kølig. Skyer dækker for den sol, som ellers kunne gøre formiddagen klar til udeliv og udplantning af de nyindkøbte stauder. Sådan skal det tilsyneladende ikke være, for jeg er kuldskær og orker ikke endnu. Jeg venter og håber, at solen finder vej inden så længe.

Jeg købte en enkelt hvid stjerneskærm i går. Jeg har en del i staudebedet, men kunne lige præcis bruge én mere, så nu er den klar til at blive budt velkommen til sit nye voksested nede blandt valmuerne, hvor de andre allerede står og gør sig smukke, men med heftig konkurrence af de store, koralfarvede blomsterhoveder.

Stjerneskærmen er et forholdsvist nyt bekendtskab. Jeg er vild med den lille, undselige plante, som pludselig åbenbarer de yndigste blomster. De står en måneds tid og er temmelig fugtkrævende, så de står ikke ideelt placeret, men gør sig nu smukt alligevel og har fordelen af at dele plads med de kæmpestore valmuer, som skygger for solen og derfor holder på fugten.

Blomsten kan sagtens hentes indenfor, men jeg nænner ikke. Jeg synes, at de pynter så smukt nede i bedet, men det handler formentlig om, at jeg endnu ikke kan prale af at have så mange. Når de engang er vokset til, er der sikkert overflod og så kommer de med indenfor, hvor de kan forsøde det uundgåelige indeliv, der følger med en dansk sommer.

Når solen har fundet vej ned i min have, vil jeg gå ud og placere de nye stauder, så de får en rimelig lang vækstsæson, inden de skal klare en dansk vinter, for igen at dukke op til næste forår. Indtil det sker, er der vel altid lidt vasketøj og en hurtig oprydning, som kan bruge lidt opmærksomhed.