Kalenderen siger sommer, men der er ikke meget sommer over denne morgen. Nogen siger, at sommeren kommer i næste uge. Jeg håber, de har ret. Det ville passe perfekt til mors årlige ophold på Tjørnevang og jeg under hende sol hver eneste dag, mens vi er væk. Hun er hus- og hundesitter i fjorten dage og hun elsker det. Oskar bliver forkælet ud over alle grænser og de nyder begge, at trisse rundt i en varm sommerhave.
Jeg prøver at komme på forkant. Det er ikke nemt, synes jeg, men jeg har hjælpemidler. En huskeseddel…
Jeg har aldrig været god til at være i god tid. Jeg er sådan én, som pakker i de sidste minutter, inden vi skal ud af døren. Den slags er ikke praktisk, når et af familiemedlemmerne kræver en god del mere, end vi andre, som sagtens kunne nøjes med ganske lidt tøj og en tandbørste. Derfor havde jeg en liste, som er finjusteret gennem mange år og på den måde sikrede, at vi ikke glemte noget.
Det har taget mig tre somre at revidere listen. Hvert år, når jeg har åbnet listen, har den været på halvanden side og de fleste ting på listen, har været Alexanders hjælpemidler. Medicin, masker, kørestol o.s.v. Jeg har ikke været i stand til at slette. Ikke permanent. Jeg har rettet i listen, inden jeg har printet den ud, men jeg har gemt den gamle. Jeg kunne ikke. Det var ligesom at skrive Alexander ud af vores liv.
Jeg har revideret listen. Jeg har rettet og jeg har gemt. Jeg har ikke skrevet Alexander ud af vores liv. Jeg har bare erkendt, at han ikke er en del af det mere. Der er forskel, men det tog tre somre, at erkende det.
Det bliver en dejlig ferie.
10 kommentarer
Louise
24. juni 2009 at 18:58Jeg ved præcis, hvordan du har det, og jeg begynder at græde, hver gang, jeg læser dette smukke indlæg. Vi rejser stadig med 4 pas, selvom vi kun skal vise de 3…
Ting ta´r tid. At miste et barn tager resten af livet.
Af hele mit hjerte håber jeg, I får en skøn ferie. I vil ikke kun have Alexander med i tankerne men også i jeres hjerter, følelser og i det, I gør. På en eller anden måde, vil han altid være med, tror jeg.
Liselotte
20. juni 2009 at 11:54Line, der er vej igennem og den gør ondt, men det kan jo ikke være anderledes, når man har elsket. Vi er godt videre allerede, men der kommer stadig øjeblikke, hvor det gør så ondt, at det næsten ikke er til at bære :-)
Helle K, jeg er sikker på, at ferien bliver dejlig. Jeg må insistere :-)
Helle K.
20. juni 2009 at 11:42Det rører at læse din fortælling – det må være så svært.
Jeg ønsker jer en dejlig ferie med minderne i hjertet.
Line
20. juni 2009 at 10:46Kære Liselotte.
Dumper ofte forbi din blog, men har ikke kommenteret før. Nu bliver jeg bare nødt til det.
Din blog er simpelthen en gave til os der ved at vi på et tidspunkt skal miste vores barn på samme måde som jer.
Og det er så fantastisk at følge den langsomme rejse videre, at kunne se at det gør ondt, men at der er en vej igennem.
Tak.
Kh. Line
Liselotte
20. juni 2009 at 10:29Det bliver en vidunderlig ferie. Vi er allerede garvede. Vi har holdt de første ferier uden Alexander, men det tog altså år, inden jeg var klar til at lave en ny huskeliste. Ting tager tid. Det er sådan, det er :-)
Hege
20. juni 2009 at 10:23Man skal ikke fjerne det viktige på en liste, – bare sette en vennlig strek over det: Utført! Så står det der som en påminnelse om alt som har vært.
God ferie!
et cetera
20. juni 2009 at 10:19Åh, Liselotte … Det bliver en vidunderlig ferie …
Det er nyt land der skal opdages og indtages, på den ene og den anden måde, men det både kan I og gør I – og Alexander er med Jer – som han altid er …
Gitte J
20. juni 2009 at 09:34God ide med at gemme huskelisten. Jeg laver også en, men den er ny hver år. Nu vil jeg gemme den, det vil gøre det hele meget nemmere.
Ønsker jer en god ferie og med Alexander i tankerne :-)
Fríða
20. juni 2009 at 09:32ja, det bliver helt sikkert en dejlig ferie I får, og vi forventer en masse billeder! og det föles godt når man tager de små skridt fremad, og så alligevel er det nogen gange de mest mærkelige småting der kan sende en helt tilbage til bunden af den mest hjerteskærende sorg. forleden dag kunne jeg ikke finde den guldhalskæde min bror gav mig til min 35 års dag, og jeg fölte mig helt nögen indtil den dukkede op. og det pudsige er at jeg aldrig har syntes noget særligt om den kæde og blev nærmest skuffet på ham da jeg fik den, for den er bare ikke specielt pæn.
kh.fra Island
Frida
yt
20. juni 2009 at 09:27Ja, i får en dejlig ferie ;)
Med Alexander i tankerne.
God tur !!
Yt.