8

Honfleur

I Normandiet er vejret skiftende. Mildest talt. Meget fascinerende og absolut ikke til at regne med. Nogle gange skinner solen og vejret er vidunderligt, som de bedste, danske sommerdage med temperaturer, som gør mild og glad. Få øjeblikke efter vælter regnen ned fra en himmel, som er et dramatisk, men smukt syn. Man må bare indrette sig, så det gjorde vi. Vi modtog løbende de aktuelle vejrmeldinger – det er godt med en søster på nettet – og indrettede så dagene således, at vi fik det bedste ud af vejrsituationen lige nu og her.

En dag ville vejret mildest talt blive vådt. Udsigten var regn hele dagen, så vi besluttede at køre op af kysten i håb om, at det deroppe ville være mere medgørligt. Honfleur var målet, men som vi nærmede os, blev vi mere og mere nedslåede. Regnen væltede ned fra en blytung himmel og der var ikke blåt at se i miles omkreds.

Ikke alt for lovende...

Det sidste stykke på motorvejen foregik i et tempo, som var en snegl værdig og Oline lå omme på bagsædet og proklamerede, at hun i hvert fald ikke havde tænkt sig at stå ud af bilen, når vi var fremme.

Heldigvis følger heldet de tossede…

Vi parkerede på havnen i Honfleur. Regnen væltede ned, men Kenneth lovede os fornuftigt vejr om fem minutter, så vi sang, fortalte et par røverhistorier og en vittighed eller to, mens vi ventede på den opklaring, der helt sikkert var på vej. Efter fem minutter forvandlede styrtregnen sig til en mild sommerbyge og vi tog overtøjet på og begav os ud i byen.

Det regnede som sagt fortsat, men vi fandt en skøn, lille restaurant, som serverede Normandiets bedste pandekager. I hvert fald de bedste, vi smagte dernede. Pandekagerne blev bagt ude i køkkenet for åben dør, så vi kunne følge med i bestillingerne. Rygende varme blev de sat på bordet og de smagte ganske enkelt vidunderligt. Vi hyggede os, mens regnen faldt stille lige udenfor vinduerne og vi kunne se drivvåde turister løbe spidsrod mellem gadens markiser. Vi havde det lunt og dejligt og da vi var færdige til at forlade restauranten, var regnen også færdig med at falde. Vi er heldige.

Honfleur har i tidernes morgen været udskibningshavn for hele Seineområdet. Seinens udløb ligger lige her, så i mødet mellem floden og den engelske kanal fandt købmænd og andre handlende det praktisk med en havneby, som kunne lægge plads til handel og vandel. Nu er byen forlængst udkonkurreret af le Havre, men havnen ligger der endnu og med de smalle handelshuse, som stadig omkranser havnebassinet, er det ikke svært at forestille sig den travlhed, som har hersket i tidligere tider.

Honfleur, Normandiet

Husene kan minde meget om dem, man finder omkring Amsterdams mange kanaler. I dag er de fleste af dem ikke alene velbevarede, men også smukt restaurerede, så der er meget hyggeligt omkring bassinet, men vi ville nu længere ind i byen på opdagelse. Det fortrød vi ikke. En helt igennem charmerende og utrolig smuk by var hvad vi fandt, da vi begyndte turen længere ind ad de smalle gader.

Honfleur, Normandiet

Byen er utrolig smuk og stemningsmættet. Mange af husene er velbevarede bygninger, som bærer vidnesbyrd om middelalder, smalle gader og endnu smallere passager, som knapt levner plads til et menneske. Vi vandrede gennem byen uden mål. Det var en opdagelsesrejse, som kun var bestemt af øjeblikket. Vi tog baggårde i øjesyn, kælede for en kat, hilste på en gammel dame med en holdning som Dronning Ingrids, beundrede tagspær og fandt små, gemte perler, som f.eks. det yndigste, lille hotel, som lå gemt i en baggård, hvor ingen finder ind uden at vide, at de skal.

Honfleur, Normandiet

Byen ligger placeret på en skråning, så ind imellem var udsigten til de højtliggende huse og gårde i søgeren, men mest af alt optoges vi af al den bygningsmæssige rigdom af detaljer, som omgav os, ligemeget hvor vi gik. Det var en by, som gav en meget autentisk fornemmelse af, hvordan livet engang har set ud.

Honfleur, Normandiet

Vi kunne slet ikke se os mætte, så vi brugte mange timer på at vandre rundt i de stille gader oppe bag byens travle centrum. Der var stille deroppe. Ingen turister havde fundet vej, for de fleste koncentrerer sig sikkert om området nede omkring havnen. Vi gik alene i lang tid, inden vi igen begyndte at finde mod centrum, hvor vi med det samme blev mødt af turister, som formentlig var kommet for at se l’église Sainte-Catherine, Frankrigs største trækirke.

l'église Sainte-Catherine

Den var et imponerende bygningsværk. På den modsatte side af torvet lå klokketårnet, men vi nøjedes med at smutte indenfor i kirken, hvor vi opholdt os en rum tid, fordi vi alle fascineres af træbygninger. Et fantastisk byggeri med tagkonstruktioner, som efterlod os omtrent målløse. Stemningen i kirken var rar og anderledes. Jeg er glad for, at vi ramte centrum akkurat der, hvor kirken lå og inviterede, men vi var slet ikke færdige med at udforske byen, så vi fortsatte ufortrødent op ad endnu nogle smalle gader, som hensatte os i middelalderstemning med det samme.

Honfleur, Normandiet

Byen er simpelthen smuk uanset hvor man vender sig hen. Bykernen er friholdt af moderne byggerier, men er beboet, så selvfølgelig var der paraboler, biler og spor af det énogtyvende århundrede, men i så begrænset omfang og gjort med så nænsom hånd, at det ikke forstyrrede helhedsindtrykket. Vi befandt os i en helt anden tid, mens vi lod os betage og indfange af Honfleurs stemning.

Honfleur, Normandiet

Efter mange timers vandring gennem smukke gader og stræder, gik turen ned mod havnen igen.Vi havde haft vejr, som havde sendt tre dråber regn i vores retning, mens vi indtog Honfleur. Det var fint vejr til en byvandring. Ikke for varmt og slet ikke koldt, men lige tilpas. Vi syntes selv, at vi var heldige.

Da vi kørte ud af byen, begyndte regnen at styrte ned. Det fortsatte den med at gøre de næste hundrede kilometer. Hjemme igen var solen dukket frem af skyerne og varmen gav plads til grill og aftentur langs stranden. Man må indrette sig og være udstyret med en god portion held, når man er i Normandiet og holder mest af tørvejr. Det lykkedes.

Vil du se flere billeder fra vores tur til Normandiet, ligger de lige her.

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply
    Honfleur tur/retur af Slagt en hellig koSlagt en hellig ko
    9. juli 2015 at 11:14

    […] St. Catherine har jeg tidligere skrevet en smule om, men denne gang havde vi lyst til fordybelse og tid til at sanse, så vi trådte indenfor med idéen om, at dette ikke var et minut-besøg, men faktisk en lejlighed til at opleve i stille tempo. Sikke et held … […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    19. juli 2009 at 19:49

    et cetera, I skal selvfølgelig forbi Honfleur, hvis I alligevel lægger til i det område. Det er en dejlig og stemningsmættet by, som helt sikkert også vil tale til jer – rigtig god fornøjelse :-)

    Hanne, jeg beder ham lige om det, for det kan du da helt sikkert bruge. Held og lykke med det hele. Jeg ville ønske, at jeg orkede de fire timers transport :-)

    Helle, det er dejligt at læse, at du kan lide rejsebeskrivelserne. Normandiet er absolut anbefalelsesværdigt, hvis man er klar til en byge eller to :-)

    Jonna, det er skønt at læse, at du også kan lide beskrivelserne. Jeg synes, at de er sjove at lave og det er jo omtrent som at genopleve ferien, når jeg sidder med alle billederne og ordene :-)

  • Avatar
    Reply
    Jonna
    19. juli 2009 at 18:43

    Du skriver og viser billeder så det er en historie, sidste år nød jeg at læse det og i år har det også været sjovt. Som man er der lidt selv. Så tak for turen.

  • Avatar
    Reply
    Helle
    19. juli 2009 at 18:36

    Sikke en smuk by, og hvilke bygningsværker. Jeg elsker også disse gamle huse som har masser af sjæl. Jeg nyder at læse din dejlige rejsebeskrivelse. Det er så levende beskrevet, at man næsten føler, at man er der.

    Jeg har aldrig rigtig tænkt på Normandiet, når vi har planlagt ferie, men det er der da lavet om på efter din dejlige beskrivelse

  • Avatar
    Reply
    Hanne
    19. juli 2009 at 16:35

    Åh, hvor ser det forjættende ud.

    Ham der vejrprofeten Kenneth, kan han ikke lige sende sin ånde, sit blik eller, hvad det nu er, han bruger til at tæmme regnen med i retningen af Helgenæs på onsdag ?

  • Avatar
    Reply
    et cetera
    19. juli 2009 at 15:59

    Alors, Honfleur, nous arriverons!
    Jeg havde godt hørt, at Honfleur skulle være den suverænt smukkeste by. Uden konkurrence fra hverken Trouville og Deauville, som ellers ofte nævnes som de smukkeste. Det er nok også et temperamentsspørgsmål, men meget tyder imidlertid på det, ihvertfald efter efter mit temperament og især her efter din beskrivelse og vidunderlige billeder :-)
    Vi sidder netop og planlægger ruten “nedad” – og Honfleur var allerede på tapetet, da husbond har fået så mange “kollega-anbefalinger”. Det har jeg så også nu, med dette dejlige indlæg – så nu er Honfleur også stemt ind på en 1. plads for mit vedkommende :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    19. juli 2009 at 15:11

    Irene, det var en ualmindelig smuk by, hvor timerne bare fløj afsted. Vi hyggede os gevaldigt og kunne sagtens have forestillet os, at vi var blevet til aftensmad på en skøn restaurant også, men vejret begyndte at true med endnu en omgang regn, så vi fortrak.

    Jeg synes, at Normandiet er en ualmindelig dejlig og spændende del af Frankrig. Hvis man er frisk på skiftende vejr og ikke drømmer om en badeferie, er det bestemt anbefalelsesværdigt :-)

  • Avatar
    Reply
    Irene Aagaard
    19. juli 2009 at 15:08

    Det lyder simpelthen som om den by er et besøg værd. Jeg nyder sådan at læse dine rejsebeskrivelser, fordi de er så personlige:-). I øjeblikket er min datter, svigersøn og tre små børnebørn på ferie i nogenlunde samme område som I var. Vi overvejer stadig om ferien i august skal gå til Normandiet eller Sverige:-) Det bli´r nok først afgjort i sidste øjeblik:-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)