Sommerens overflod er blandt andet billige cherrytomater. Fem kroner bakken er kun en slat og alt for fristende, så der er købt ind, så der kan laves ovntørrede tomater i morgen. Måske jeg ender med at hente lidt flere, for tomaterne får alt for hurtigt ben at gå på. Jeg elsker solvarme tomater, så de står fremme og bliver spist som slik, hvis ikke jeg er hurtig, og får dem i ovnen inden.

Lidt af tomaterne ryger på panden med forårsløg, krydderurter, hvidløg og en ordentlig spandfuld af de gode, store rejer, som vi elsker herhjemme.

Nu putrer det hele sagte på komfuret, mens jeg går lidt til og fra. Udenfor er der vidunderligt vejr. Det nydes. Jeg nipper blomster, nyder varmen og leger ind imellem lidt med Oskar, som får held til at smide sig i et eller andet udefinerbart, som jeg slet ikke vil vide, hvad er. Jeg har stadig bare arme og nyder bare, at vejret er med os lidt endnu.
På terrassen står en Geranium. Da jeg fik den, var den i fin form, men ikke særligt stor. Det er den blevet efter en flytning. Den har kvitteret med smukke, sarte blomster og en berusende duft hele sommeren.

Efter en tid i potte, flyttede jeg planten over i min balje med Cosmos. Jeg skal love for, at det var noget, den kunne lide. Den er vokset til enormt omfang og er omtrent ved at overtage hele baljen.

Det er et godt, lille sted, jeg har, med plads til gode bøger og en konstant konkurrence mellem Geranium og Lavendel om at sende den mest berusende duft ud i hjørnet, men det bliver ikke i aften, det indtages. Der får sofaen lov til at holde for og det lige om et øjeblik.











































Lene - onsdag 22. juli 2009 klokken 21:14
Og I nåede både marked, terrassenydning, pandekager og pandemad :-) Sandelig en overflod. Hvor får man så billige tomater?
Letten - onsdag 22. juli 2009 klokken 21:32
Lige et spørgsmål. Du skriver et sted(som jeg ikke kan finde igen), at du har strikket din trøje i dobbelt Holst garn, men på hvilke pinde?? Jeg er kommet til at købe en “forkert” farve garn, og vil nu prøve at strikke en jakke i dobbelt garn, men må hellere lige lave en strikkeprøve først. Jeg prøvede pinde 8, men det er nok for meget, men det var hvad jeg lige havde af pinde ved hånden.
suzanne - onsdag 22. juli 2009 klokken 21:48
Det ser vidunderligt ud med alle tomaterne. Når du har ovnbagt dem, kan de opbevares i sylteglas med god olie og forskellige krydderier. Men som du skriver – de ryger måske indenbords inden du når så langt.
Shabby Marianne - onsdag 22. juli 2009 klokken 22:06
Tusind tak fordi du mindede mig om det….Jeg har før lavet dine ovntørret tomater og de er præcis som du skriver – det rene slik og man skal huske at lave mange for de forsvinder meget hurtigt…….
Liselotte - onsdag 22. juli 2009 klokken 22:12
Lene, jeg fandt dem i min lokale Rema 1000. I morgen er der ikke flere ;-)
Letten, dobbelt Supersoft strikker jeg på alt mellem pind 4 og 5½, så 8 var nok lige i overkanten :-)
Suzanne, hvis du følger mit link i teksten, vil du se, at det netop er sådan, jeg plejer at gøre. I et glas med tomaterne og så en god olivenolie (eller hvad man nu foretrækker) over dem, til de er dækkede. De holder fortrinligt på den måde :-)
Marianne, vi må i gang i morgen :-)
Frau Putz - torsdag 23. juli 2009 klokken 09:26
Mums… De tørrede tomater ser bare for lækre ud.
Nu ved jeg, hvad jeg skal lave i weekenden -ud over alt det “kedelige” med rengøring osv :o)
Jeg er sikker på, at sådan en “belønning” kan sætte ekstra fut i støvsugeren
Letten - torsdag 23. juli 2009 klokken 09:40
Tak. Det er en størrelse pinde jeg lige kan klare. Men strikkeprøven slipper jeg nok ikke for!!!!!!
Anni Wacht - torsdag 23. juli 2009 klokken 09:54
Uhm… dine tomater er bare dejlige. jeg skal i gang med at blancere og fryse 10 kg bønner ind – af egen avl _ så tomaterne må vente. … og desuden er det for varmt i dag til at tænde for ovnen. her skulle blive op til 40°!!! hvis du spørger mig, så er det altså bare for varmt!
Liselotte - torsdag 23. juli 2009 klokken 10:04
Frau Putz, de kan virkelig anbefales – vi er vilde med dem herhjemme :-)
Letten, strikkeprøven er en god investering og så håber jeg, at det lykkes for dig, det hele :-)
Anni, jeg misunder dig varmen. Her står det ned i tove nu, så jeg kunne sagtens forestille mig lidt varme. Hjemmeavlede bønner er det bedste, så dem kan jeg sandelig også være misundelig på – god fornøjelse med frysningen – og husk at drikke rigeligt til ;-)
Helle ege Olsen - torsdag 23. juli 2009 klokken 10:21
Din blog er så flot lay-outet!
Jeg er selv et passioneret havemenneske og har lyst til at lave en blog/hjemmeside om min have. – Men kan ikke rigtig få startet.
Hvilket program bruger du?
Liselotte - torsdag 23. juli 2009 klokken 10:37
Tak skal du have, Helle. Jeg anvender WordPress som udgivelsesplatform, men layoutet er mit eget. Jeg er uddannet grafiker :-)
Helle - torsdag 23. juli 2009 klokken 11:38
Som du kan inspirere, jeg skal helt sikkert lave ovntørrede tomater idag. Opskriften lyder bare for lækker, jeg tror også de kan få ben at gå på herhjemme ;-)
Anni - torsdag 23. juli 2009 klokken 13:40
Liselotte, du behøver ikke at være misundelig, du har sådan en dejlig have med mange dejlige planter og blomster. men varmen….nu er vi nået op på 38°, puha siger jeg bare.
Anni - torsdag 23. juli 2009 klokken 13:41
og min kaffemaskine laver dejlig kaffe, men jeg skal nok også huske vandet.
Liselotte - torsdag 23. juli 2009 klokken 20:10
Helle, jeg håber du er lykkedes med dine tomater :-)
Anni, jeg elsker skam min have, men lidt sol og varme i den ville ikke gøre noget i stedet for den regn, som hersker derude nu :-)
Er du mand eller kvinde? | Himmel og fjord - søndag 26. juli 2009 klokken 09:04
[...] hos Rema 1000. Jeg kom i tanker om, at jeg hos Liselotte netop havde set en lækker opskrift på ovntørrede tomater. Den var værd at afprøve, så jeg snuppede fire bakker. Jeg kunne ikke [...]
et cetera» Blogarkiv - torsdag 20. august 2009 klokken 19:31
[...] Min stolthed over “Lady Plymouth” her – blegnede ganske ved synet af Liselotte’s fantastiske duftgeranie. [...]