Abrikosen har opgivet. Helt og aldeles. De otte frugter, som var på træet, er svundet ind til ingenting, mens løvet langsomt er visnet. Der er ikke noget at gøre. Træet har besluttet sig for at dø, uden vi kan finde en indlysende forklaring, for det er ikke svampeangrebet eller andet, som kunne forklare, at det pludselig bare visner og svinder ind. Vi ved ikke nok om træer, så det eneste vi kan konstatere er, at det ikke vil mere og vi ikke ved, hvordan vi kan hjælpe det. Måske skulle det have haft kalktilskud, men det er tydeligvis for sent, hvis det er forklaringen.
Heldigvis har Kenneth lavet aflæggere. De ser ud til at trives. Måske kan de er erstatte, men hvor er det dog ærgerligt.
13 kommentarer
ole
30. juli 2009 at 22:10Pode og puste. Måske en podning med anden art..
Ole
Liselotte
29. juli 2009 at 13:44Mille, det kunne de sagtens, men jeg kan ingen myrer se :-(
Mille
29. juli 2009 at 12:29Myrer? Rundt rodsystemet kan de lave ballade de små väsner.
Liselotte
29. juli 2009 at 10:32Eva, vi håber de nye så lykkes :-)
Ole, det skulle nok være uddybet en smule, hvis jeg skulle have udbytte af det :-)
ole
29. juli 2009 at 10:30Hej
Man skal huske at pode og puste
Eva
29. juli 2009 at 10:08Unægtelig et lidt trist billede. Øv hvor træls for jer, friske abrikoser er jo bare så gode.
Held og lykke med de nye stiklinger. May the force be with them… :-)
Liselotte
29. juli 2009 at 10:06Suzanne, det kunne jeg måske – det er i hvert fald rigtigt ærgerligt med abrikosen her, som ellers har været umådelig flink til at give frugter :-(
Jane K, vi prøvede også at beskære. Vi prøvede faktisk alt muligt, men det er ligesom stammen/træet bare langsomt tørrer ud :-(
Jane K
29. juli 2009 at 10:03Vi har et ferskentræ, der i år også har haft ‘et-eller-andet’… bladene krøllede, næsten stærkere end de kunne komme frem.
Kæresten beskar træet i det tidlige forår, så ‘angrebet’ ikke nåede stammen, og det ser ud til at have virket. Ihvertfald er der ca. 80 frugter på og … hmmm… ganske lidt løv, men det går…
Håber stiklingerne klarer det bedre for jer :o)
Hav en fantastisk onsdag :o)
suzanne
29. juli 2009 at 09:54Øv for den – jeg ved de mange år har haft abrikos espalier op ad en sydvendt mur på gårdspladsen på Moesgaard Museum syd for Århus. Hvis du engang skulle komme forbi museet kan du måske få nogle pasningsfif.
Held og lykke med stiklingerne.
Liselotte
29. juli 2009 at 09:42Ha ha ha, du er sjov, Frau Putz :-)
Ja, måske er det årsagen, men jeg tror det altså ikke ;-)
Frau Putz
29. juli 2009 at 09:39Måske savner det også sommeren…
Det har sikkert fået lyst til at pakke sydhavsfrugterne og tage ned til varmen :o)
Liselotte
29. juli 2009 at 09:15Lotte, det så ud til en overgang, at træet ville overleve, for det voksede og fine, grønne og saftige skud kom og bildte os ind, at det her nok skulle gå, men det holder ikke. Det er ligesom træet hele tiden er i kapløb med tiden om at nå at skyde, inden et eller andet indhenter det, men det dør altså langsomt – de nye skud dør, inden de får rigtigt fat. Meget, meget underligt.
Lotte
29. juli 2009 at 09:12Men der er da friske skud på?
Er det hele træet eller bare frugterne?
Hvis det er indeni, er det måske larver?