Jeg ringede til mor, fordi jeg trængte til at se hende. I morgen rejser hun til Staden og inden ville jeg nu godt lige se, at hun havde det godt, så jeg lokkede med kaffe og den slags er tilstrækkeligt til, at hun straks melder sin ankomst.
Vejret har været sådan tungt, tæt på regn, hele dagen, men ikke en vind har der været og vi ramte snildt tyve grader, så faktisk var der ualmindelig dejligt udenfor. Den slags skal udnyttes, så først gik vi i solbærrene, så mor kunne få hjemmelavet sylt til ostemadderne. Jeg plukkede ganske få, for hver gang jeg fik fat i fire, var der otte, der endte på jorden. Èn hånd er ikke tilstrækkeligt til den slags sysler, men så kunne jeg i det mindste underholde, mens mor plukkede.
Arbejdsfordelingen fortsatte, da vi nåede til staudebedet. Pludselig var både mor og Kenneth i fuld sving og sikke dejligt det hele blev, da de først tog fat. Jeg var tilskuer. Helt uden dårlig samvittighed, kunne jeg dirigere slagets gang. Skønt…
Ind imellem fik jeg lov til en udflugt eller to og jeg brugte en del tid på at iagttage de små sommerfugle, som var helt vilde med æblemynten. De er ikke andre steder i haven, men i krydderurterne og specielt mynten, der sidder de tæt.
De ligner vel i grunden en mellemting mellem en sommerfugl og en natsværmer, men fine er de og på et tidspunkt var der måske halvtreds af dem samlet i og omkring krydderurterne. Det er først gang, jeg har set disse små sommerfugle. De er ikke mere end 1½ centimeter lange. Kender du dem?
Kenneth mente nu nok, at kanttrimmeren måtte frem. Verdens længste ledning måtte findes og så gik han ellers i gang. Nydeligt blev det, men hvorfor er alting ved at være afblomstret allerede? Jeg forstår ingenting. August er også sommer og blomsterrigdom. Basta!
Bagefter var der kaffe, ostemadder og valnøddetærte. Måske jeg ikke havde fortjent det, men de andre to, de havde. Der er sirligt i haven igen og lige nu nyder jeg synet og duften af en fugtiggrøn, nyklippet plæne og et sirligt staudebed, mens regnen stille falder udenfor mit vindue. Hvor er det hyggeligt.
12 kommentarer
Louise
3. august 2009 at 22:26Heldigvis!
Liselotte
3. august 2009 at 09:23Louise, de gider vist kun mynte og ikke uld, de små ;-)
Farmer, jeg er helt rolig. Jeg kan læse mig frem til, at de er vilde med mynte, hvilket forklarer det store antal i planterne i går :-)
Diana, det er dejligt med en mor, man har brug for at se :-)
Hannah, der er ikke noget skønnere end at rejse ud og vende hjem inspireret til at gøre tingene lidt anderledes. Held og lykke med blomsterpragten næste år :-)
Hannah
3. august 2009 at 00:30Jeg er lige vendt hjem fra Østrig og Bayern, og blev slået af samme indtryk, da jeg så villahaverne her igen. Jeg tror, vi skal prøve med nogle andre blomster – der har de gerne ret høje bede med knald på farverne – ikke bare roser, men også masser af dahliaer og floks i alle farver og sådan nogle varmt gule nogle, som jeg ikke ved hvad hedder, og så fylder de mellemrummene ud med cosmea, tagetes og tallerkensmækkere. Og selvfølgelig stående og hængende pelargonier og petuniaer og lobelia, så meget den kan trække. Jeg har i hvert fald besluttet, at til næste år skal der meget mere knald på farverne her på adressen.
diana
2. august 2009 at 22:17Kære Liselotte.
Hvor er din mor heldig, at hun har en datter der BARE MÅ se hende.
Det ville være dejligt, hvis mine 3 døtre så dette……………………
Hils mor og knus fra Diana
Farmer
2. august 2009 at 22:05Det med 99 pct. sikkerhed en purpurmøl; men frygt ikke for tøj og garn af den grund.
Det er langt fra alle møl-arter, som har de kostvaner.
Louise
2. august 2009 at 21:13Gisp MØL… Luk hellere vinduet til garnskattekammeret
– bare for en sikkerheds skyld :)
Fortsat god bedring.
Liselotte
2. august 2009 at 19:38Luna, jeg er da ret sikker på, at det er dem :-)
Luna
2. august 2009 at 19:34Angående sommerfuglen.
Prøv at google billeder på: Pyrausta purpuralis. Jeg synes de ligner.
Hvis det er sådan en, kaldes de herhjemme i danmark: purpurmøl Pyrausta purpuralis.
Liselotte
2. august 2009 at 19:29Solveig, det er rigtigt dejligt, at jeg har de dejlige mennesker i mit liv. De hjælper mig altid, når jeg kommer til kort :-)
Duften af nyslået græs… uhmmmm :-)
Solveig
2. august 2009 at 19:26Det er godt at du har gode hjelparar som gjerne tek i eit tak når du sjølv ikkje kan;.) Eg tenkjer dei gjerne vil hjelpe deg, og du har sjølvsagt og fortjent både kaffi og mat, det er eg sikker på! Duft av nyslått plen, det er vel ein av dei beste sommarduftene som finnes!
Liselotte
2. august 2009 at 18:40Camilla, vi har det stadig lunt og dejligt og ind imellem regner det en smule på den der rare, sommeragtige måde, hvor man kun kan nyde det :-)
Jeg håber, at du har fået en skøn arbejdsplads. Jeg elsker min :-)
camilla
2. august 2009 at 18:17Hvor lyder det som en dejlig eftermiddag. Her nåede temperaturen op på 26 grader i skyggen og høj luftfugtighed – pyyyha!
Jeg brugte eftermiddagen til at indrette arbejdsplads til mig selv – efter stor inspiration fra dig og din hyggelige arbejdsplads derhjemme, som du har vist billeder af før. Sender dig tak for det og god bedring med den stakkels arm :-)