Nok er det ikke nyt og måske heller ikke særligt spændende, men det er der. Endnu et sjal af de lette i både udførsel og vægt er lagt på hylden med vintervarmt. Det er ved at være “en gammel sag”, men ikke desto mindre passer det perfekt til i dag, hvor vejret skifter mellem at være lunt, dejligt og sommerligt for så pludselig at ligne efterår. I halsen er det skønt.
De først blade er begyndt at falde af træerne. Om et øjeblik er det tid for at høste frugterne af sommerens anstrengelser. Noget vil være en pæn portion hasselnødder – sjalet vil passe perfekt om skuldre og hals på en sensommerdag med hænderne begravet i hassel.
Fakta er vel sådan cirka…
- Mønster: Aestlight af Gudrun Johnston
- Garn: Supersoft i farven Saffran
- Pinde: Jeg tror, at det var nummer 4, men hæng mig ikke op på det ;-)
- Vægt: 73 gram, som ikke er meget mere end en fjer. Ah…
Mønstret kan erhverves lige her og er du medlem af ravelry, kan du med stor fordel tage et kig på de mange, smukke variationer i både ensfarvet, flerfarvet, tykt og tyndt.
Mand, hvor jeg savner at strikke…
6 kommentarer
Inge
13. august 2009 at 17:53Har du postet dit billede af Aestlight paa Ravelry? Det synes jeg du skulle. Tilfaeldigvis har jeg lige strikket samme moenster og noed det – isaer teknikken med udtagelser ved den retstrikkede trekant. Haaber din albue snart bliver samarbejdsvillig!
Tante T
13. august 2009 at 16:02Tjah… hvis jeg skulle udnytte din lediggang på det groveste, så ville jeg få dig til at oversætte dette og flere andre mønstre til dansk ;-)
Men… jeg ønsker det bedste for dig og dit helbred. Det hele hænger jo sammen, energi, overskud, glæde, smerter. Hurra for din stadige skrivelyst og respekt for dit rygestop midt i dette smertehelvede.
;-)
Frau Putz
13. august 2009 at 15:20Jamen vi mangler også dine skøre (Undskyld) skønne og inspirerende strikkeprojekter!
Håber “Chefus” kan finde et eller andet du kan fylde ventetiden med.
Måske du skal lære “tegnsprog for enarmede” – få din helt egen niche :o) Ej, det var slet ikke sjovt. Ved bare ikke, hvad jeg kan sige, som kan muntre dig op… Er vel lidt påvirket af det triste vejr og udsigten til efterår…
Sifka
13. august 2009 at 15:08Øv, det gør mig sgu så ondt for dig. Håber det snart bliver godt igen.
Anne Dyrholm Stange
13. august 2009 at 15:06Smukt!
Og det der efterår, det har bare lige at holde sig lidt på afstand, jeg er slet slet ikke klar endnu…
Betina
13. august 2009 at 14:35Skønt sjal i en smuk farve. Måske man skulle kaste sig ud i det som næste projekt.
Pokkers med den arm. Stakkels dig…….
Hilsen Betina