Umiskendeligt

Umiskendeligt...

Der er ingen vej udenom. På plænen bliver antallet af faldne, trætte blade forøget dag for dag. Modne bær lokker fuglene til haven igen og denne gang er det ikke for at forøge familien, men måske mere for at proviantere, inden de stikker af til syden. Jeg skal også snart proviantere. Tunge klaser af modne brombær lokker nederst i haven. Hasselnødderne er klar om et øjeblik. Æblerne ligeså. Peberroden frister med sine strunke, saftige blade og jeg ved jo, at lige under overfladen gemmer sig en smagseksplosion, som nok kan kalde en tåre eller to frem i øjenkrogen.

Friskrevet peberrod til en pariserbøf… Fik jeg lige en idé der? Jeg tror det næsten.

Morgenen er blevet fugtig. Kontrasten er slående. For ikke længe siden kunne man træde ud i tørt græs og nyde, at sommeren var her. Nu er der fare for rynkede, kolde tæer, hvis man vover sig derud, men vejret er nu stadig smukt et øjeblik endnu. Jeg kan se skyerne komme fra vest, men endnu er der blå himmel og den nydes.

Barometer på smukt...

Søndagen er helt uden planer. Sådan holder jeg af ugens sidste dag. Der er plads til spontanitet eller ingenting.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    6. september 2009 at 12:24

    Grete, der er plads til lige akkurat det, som viser sig at komme forbi :-)

  • Svar
    grete
    6. september 2009 at 12:22

    Fantastiske bilder,
    enig med deg når du betrakter en søndag: godt å ikke ha planer,så kan spontanitet og sinnsro få lov å spille på lag:)
    klem

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    6. september 2009 at 11:32

    Sidse, der er smukt derude – men blæsten går friskt, skal jeg love for :-)

    Jeg er fristet til en tur, men skal først lige have lokket nogen med på idéen ;-)

  • Svar
    Sidse
    6. september 2009 at 11:04

    Fine billeder. Har lige selv gået en tur med den lille hund og set ud mod Nyord. Solen lå i en stribe i havet og kunne ikke rejse síg højrere op i himlen. Smukt vejr og bid fra september.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    6. september 2009 at 09:49

    Ja, det er ikke let at gøre verden tilfreds, Frau Putz – for lidt og for meget…

    Jeg ville elske, at jeg havde en arm, som ville være med til alt det, jeg kunne tænke mig at gå ombord i, men det får vente lidt endnu :-)

  • Svar
    Frau Putz
    6. september 2009 at 09:47

    For meget og for lidt…
    Jeg kunne godt bruge lidt af al den tid til kedsomhed, du har i øjeblikket… og jeg kan fornemme, at du godt kunne bruge en arm, der vil ;o)

    Nyd denne smukke efterårsdag.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)