- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
17 kommentarer
Frau Putz
16. september 2009 at 09:10Det minder mig lige om, at min fars konfirmations-præst hed “Pastor Bitsch”…
Måske lige i den situation særlig heldigt, at det var før engelske skældsord blev hverdag ;o)
Tina - omme i London
11. september 2009 at 09:51Er det nu jeg indroemmer jeg var paa nippet til at blive FRU Bitsch!
kirstenpauli
11. september 2009 at 04:35det er saa skægt at læse om dine bøjler.. da vi tog til canada..måtte vi kun tage smaa ting med os.. jeg har mine smaa bøjler fra jeg var en lille pige..dejligt.. mine guldklumper faar dem en dag.. smil.. gode minder..
Irene
10. september 2009 at 19:26Puuuuuuust!
Liselotte
10. september 2009 at 18:06Vi er vist mange bøjlegale ;-)
Det er da morsomt, at du kan fortælle lidt om stedet, Tove – tak for din historie.
Faktisk tænker jeg, at de jo er solide, de gamle træbøjler, for mange af dem har mange år på bagen og nogle af dem har været anvendt i garderober, hvor mange er kommet forbi gennem årene :-)
minsysterochjag
10. september 2009 at 17:54Jag har besökt din blogg en tid nu och den är fullständigt underbar! Har även länkat hit från min egen blogg, hoppas att det är ok! Apropå dagens bild samlar jag själv på gamla galgar med text på, galgar med historia. Mina favoriter är de som kommer från stadshotell, tänk på den tiden då varje stad hade ett reppresentabelt stadshotell… Här hittar du mitt bidrag till galgsamlingen: http://www.minsysterochjag.se/?attachment_id=532
irene
10. september 2009 at 17:43Sjovt inslag….Havde slet ikke tænkt på bøjler på den måde :-)
Hanne C
10. september 2009 at 17:15-ak ja, og jeg gik i skole med en Bitsch !
Fie
10. september 2009 at 16:24Fra mit arbejde kender jeg en Bitsch og jeg smiler hver gang jeg ser navnet på tryk.
Therese
10. september 2009 at 15:48Jeg kender nogle der hedder Bitsch til efternavn – mon ikke de har hørt for det i skolen?
Jeg har også nogle gamle bøjler. De er fantastiske. Min x, havde en morfar der engang havde en damefrakke forretning. Derfor kan man af og til falde over bøjler hvorpå der står Welners Damemagasin. Skægt.
Mille
10. september 2009 at 14:58(…man kan da heller aldrig väre alene om noget…) ;-D
Mille
10. september 2009 at 14:58Jeg er osse böjleholic, samler mest på träböjler med tryk, men en og anden raritet i plast får osse plads i garderoben. Helt gal er den vel ikke så länge man ikke har et särligt böjlesamlingsrum :-)
pernille
10. september 2009 at 13:43der har vi endnu en fælles passion. Jeg samler på de der gamle bøjler … de minder mig om min barndom og jeg holder af det solide håndværk og den smukke typografi. Tænk, nogle af dem har påtrykt telefonnumre på ganske få cifre. Charmerende :-)
Tove
10. september 2009 at 13:42Jeg kan fortælle dig at præcis i dette firma blev mit konfirmationstøj købt. Det var en slags spadseredragt, —men alligevel lidt moderne—-men det skulle jo være noget der var anvendeligt. Det var i 1963, og det var en af Silkeborgs førende forretninger for damekonfektion……
Susling
10. september 2009 at 12:56Sjovt, at du skriver om lige det. Jeg ejer også de underligste bøjler, som jeg ikke aner, hvor stammer fra. Nogle tog jeg med fra mit barndomshjem, men hvordan de oprindeligt er havnet der? Keine Ahnung…F.eks. Regina Palast Hotel, München.
Det er jo historie, mand!
Tina - omme i London
10. september 2009 at 12:37Mine foraeldre kan jeg huske havde en boejle jeg specielt godt kunne lide. Paa dens stod der “Statens ejendom”! :)
Charlotte
10. september 2009 at 12:21Da jeg så dit indslag, kunne jeg ikke lade være med at smile. Jeg fik for et par måneder siden en stak gamle bøjler at min mormor, da børnenes skjorter osv. er ved at være for store til børnebøjler. Med fire børn i huset, skal der alligevel en god stak bøjler til:-) Mellem dem jeg fik, var også nogle gamle træbøjler nogle af den med strikket “betræk” og flettet plastik “betræk”, mon du også husker dem. Jeg synes de er sjove, selv om de ikke nødvendigvis fortæller en historie.
Så har jeg i øvrigt givet dig en award – du kan se den på min side:-)