10

Haverov

Med opgivelse af drømmen om solbeskinnet, æbleduftende sansetur kom i stedet muligheden for at få Ella og Ole herud i et helt specielt ærinde. Ole og jeg havde en halv aftale om i morgen, men lejligheden bød sig jo lige til og de var friske, så jeg skyndte mig ned i haven, for at hente forsyninger.

Lidt æbler er der da...

Jeg måtte lige i et af æbletræerne, for hvem kan ikke spise en gammeldags æblekage på sådan en solbeskinnet septembersøndag? Jeg er i hvert fald sikker på, at vi kan!

Æbler var der nok af, så jeg tog kun lige det, der rækker til en god, solid skål med top på. Kenneth skrællede, delte i både og siden smed jeg lidt rørsukker og vanille ved. Grøden af de æbler får den mest fantastiske lyserøde farve…

Lyserød æblemos

Jo, den kogte over for mig. Sådan går det, når man er uopmærksom. Smagen er nu alligevel helt i top, ligesom farven, så nu får den lov til at køle af, inden den skal i selskab med knuste makroner og iskoldt flødeskum. Det skal nok blive godt, er jeg sikker på.

Nede i bunden af haven, hvor æbletræerne huserer, er brombærrene også. Jeg opdagede, at der var mange modne bær, mens jeg stod midt i æbleplukkeriet. Jeg gad ikke gå op i huset og hente en skål, men heldigvis ligger der masser af tomme urtepotter lige om hjørnet, så efter at have hentet sådan én, gik jeg i gang.

- og lidt brombær...

Brombærrene står og kalder nu. Måske de skal forvandles til eddikesyltede brombær. Bare fordi.

Du vil sikkert også kunne lide