Ind imellem finder jeg guld i gemmerne. Guld er det nu ikke. Allerhøjest er det vist forsølvet et-eller-andet, men det gør altså ikke uglerne på snor til et mindre charmerende gensyn. Tyve år gammelt er armbåndet nok ved at være. Det er købt for billige penge i en lille butik i Gothersgade i det indre København en dag for længe siden. Butikken eksisterer ikke længere, men det gør armbåndet. Gud, hvor jeg ind imellem elsker, at jeg er en gemmer :-)
18 kommentarer
Rosanna
24. september 2009 at 14:22Øv også, med din ugle-trøje. Kan den ikke fikses med noget krymp i vaskemaskinen?
Et fantastisk armbånd, dét er det ihvertfald. Det er vidunderligt at gå på opdagelse i det gamle smykkeskrin… eller endnu bedre i mormors/farmors smykker.
God bedring med albuen
Louise
24. september 2009 at 13:41Øv hva´… Jeg tænkte også, at den lækre trøje passede til armbåndet…
Hm, det var trist. Du må strikke en anden, når albuen vil igen :)
Fortsat rigtig god bedring
Tina - omme i London
24. september 2009 at 11:14Hvor er dine ugler bare soede. Dem ville jeg heller ikke kunne lade sidde i butikken!
Liselotte
24. september 2009 at 09:19Donald, armbåndet minder mig også en smule om nogle af de armbånd, jeg har arvet efter min farmor. De er tydeligt jugendinspirerede og det er måske der genklangen/genkendelsen skal findes – det er en tidsperiode og vi holder af dens udtryk, fordi den minder os om nogen, vi har elsket :-)
En Awesome Girl? Tak for tanken. Jo, det kunne være sjovt. Måske jeg bruger lidt albue på det senere, men jeg sparer jo på den, så… :-)
Sofie, man kan altså blive så dejligt overrasket, når man gemmer :-)
Tak Lotte :-)
Tante T, jeg har det på samme vis. Med mellemrum er jeg ret hip ;-)
unikarina, jeg er sur, for min ugletrøje er blevet for stor :-(
unikarina
24. september 2009 at 08:16Jeg sidder lige her i min Ugle-trøje og tænker at dit skønne armbånd kunne klæ’ den!!!! Ha’ en god dag ;o)
Tante T
24. september 2009 at 07:57Sikken et held at ugler kan bive på mode.
Nå, men jeg har nu også noget med får og høns, så lad bare moden gå dyreriget rundt, så ender jeg med mellemrum med at være ret hip…fnis…
Jeg begynder allerede at have weekend-fornemmelser, men må nok hellere bare ønske en go´ torsdag :-)
Lotte
24. september 2009 at 01:16Jamen så får du nogle her:
http://www.seebergbilledkunst......0ugler.jpg
http://www.onskebasen.dk/image.....-ugler.jpg
http://www.samlerklub.dk/Udsti.....9ugler.JPG
http://gallerigoller.files.wor.....ler-11.jpg
http://gallerigoller.files.wor.....r-3-15.jpg
http://24.dk/image/3501330/540×540?.cached
http://www.youtube.com/watch?v.....playnext=1
:-D
sofie
23. september 2009 at 22:26Absolut lækkert. Jeg elsker selv at finde ting i gemmeren :) Der er da slet ikke nogen bedre følelse. Min farmor var heldigivs en RIGTIG god gemmer – måske lidt for god en gang imellem.. Jeg har ihvertfald massere af hendes ting. Dog ikke fra min mor eller far.. Men jeg har arvet gemme genet, så det kan være jeg snart finde noget jeg havde glemt jeg havde;)
Donald
23. september 2009 at 22:23Det er vildt smukt – det minder mig om de armbånd, som min mor samlede gennem årene. Det var aldrig nogen, som var prangende, men noget med kvalitet, noget, der osede af kærlighed og opfindsomhed.
Nå altså. Nu må jeg til arbejdet :-)
Kan jeg overtale dig til at være en “Awesome Girl”:
Ti små afsløringer under sloganet “I am me. Don’t like? I don’t care”.
Det er (efter min mening) don’t care-delen som er den vigtigste :-)
Billedet, som hører til (men som Lotte har taget fra) er at se her:
http://mommer.files.wordpress......image1.png
Liselotte
23. september 2009 at 20:11Jeg har ALTID elsket ugler, så armbåndet var velkomment tilbage på armen efter nogle år som gemt og glemt :-)
Jeg tror, at ugler er sådan lidt moderne lige nu – og sikke et held for os, som elsker dem :-)
Frk. Vestergaard
23. september 2009 at 19:56Det kan jeg godt forstå du er glad for. Det er jeg også! Og guld i gemmerne gør en så glad! gad godt at mine gemmer gemte et uglearmbånd. har en svaghed for ugler
Tante T
23. september 2009 at 18:31Med chance for at blive opfattet som sær (!!!), så er uglegylp som en slags kinderuberrashung. Man kan skille den lille tørre klat ad, og finde diverse spændende ting indeni, som f.eks. muse-knogler.
Mig, sær, neeeeej… ;-)
Tante T
23. september 2009 at 18:27Ugler, dem er jeg mere end vilde med… et sammentræf at jeg idag også har set en ugle-stage hos “hverken fugl eller fisk”. Hmmm… ugler… har ikke før set et så charmerende armbånd som dit!
Catarina
23. september 2009 at 18:19Aiii hvor er det flot og så er det jo lige oppe i tiden. Du har vist altid haft noget med ugler, va der ikke noget med nogle Itsy vedhæng i vinter? :-)
Hanne C
23. september 2009 at 18:05Se den slags genfindings-glæder oplever en ryd-op-og-smid-ud´er aldrig ;-)
Randi Glensbo
23. september 2009 at 17:04Det er da super smart, og aktuelt.. Godt, at du gemte det. Jeg gemmer også, men ikke længe nok. F.eks. nåede jeg lige at smide mine dyre solbriller fra 80’erne ud, inden de blev supermoderne igen! Ak ja :-)
Vinnie Arnholtz
23. september 2009 at 16:51Det kender jeg da`godt, de er da også søde og sjove, når jeg støder på sådan noget lægger jeg det ned i skuffen igen efter gensynet, hvis det ikke er noget jeg vil bruge? så kan det blive til mange herlige gensyn og minder.
Knus Vinnie
Stina
23. september 2009 at 16:50Så er vi 2 !!
Og hvor er dit hengemte ugle-armbånd dog fint. God dag til dig & dine. KH Stina