Dejligt og opløftende

tirsdag 29. september 2009 {} · 11 kommentarer · Mig, Tolkejobbet

En kollega kom lige forbi. Hold da op, som det var dejligt. Det var dejligt at se hende og det var dejligt at høre lidt nyt fra arbejdspladsen. Ind imellem kan den føles alt for langt væk og så hjælper det genvaldigt, at blive husket på, at jeg også er tegnsprogstolk. Ah :-)

11 kommentarer indtil videre ↓

Helle K. - tirsdag 29. september 2009 klokken 14:24

Ligesom en cirkushest som helst skal kunne lugte savsmuld :)

Svar
fisker & fernández - tirsdag 29. september 2009 klokken 14:29

Selvom man nogle gang oensker at man havde ferie hele aaret, saa er end arbejde i de fleste tilfaelde en del af vores identitet. Det er trods alt der, hvor vi tilbringer mest tid i loebet af livet. Naar man gaar hjemme ufrivilligt, er det endnu mere frustrerende og man foeler maaske, at man gaar glip af noget.

Jeg kan godt forstaa, at det er dejligt at blive opdateret og se din kollega. Mon ikke hun kom forbi, fordi de ogsaa savner dig derinde :-)

Svar
Liselotte - tirsdag 29. september 2009 klokken 14:35

Helle K, fuldstændigt som en cirkushest ;-)

Fisker, jeg håber da, at nogen savner mig… og i hvert fald var det dejligt, at hun kom forbi. Det var faktisk rigtigt rart :-)

Svar
Louise - tirsdag 29. september 2009 klokken 14:58

Det var skønt for dig.
Jeg har netop aftalt raid i den lokale Vero Moda torsdag aften sammen med en rigtig god kollega. Sådanne er ganske uundværlige :)
Og hvor jeg elsker din Post-it – lige i skabet.
Kh Louise

Svar
Sidse - tirsdag 29. september 2009 klokken 18:38

Du er så skide GOD til at designe din blog. Én dag, når jeg har MANGE penge, skal jeg købe dig til min blog.
Hvor jeg glæder mig til din arm, er bedre.

Svar
Liselotte - tirsdag 29. september 2009 klokken 18:43

Louise, det var bare dejligt at se hende :-)

God fornøjelse med dit raid – og jeg gider slet ikke andet end ønske dig al den fristelse, din sjæl kan rumme ;-)

Sidse, tusinde tak – du fik mig til at smile bredt dér – og ja, en skønne dag… :-)

Svar
Laila Beck - onsdag 30. september 2009 klokken 05:58

Med alle de varme onsker, vi alle sender dig, saa tror jeg, at din arm snart er i orden igen:)
Ellers skulle da for f……….da ogsaa
det er bare saa vigtigt, at man kan bevare kontakten til sine kollegaer under laengere tids sygemelding. Kan du ha en rigtig god dag:)

Svar
Vibse - onsdag 30. september 2009 klokken 09:31

Altså Liselotte – du må holde OP med at svinge ketcheren så hidsigt. Overlad tennisspillet til Caroline og bliv ved strikkepinde og computer. Tennisalbuer er noget gøjemøj…
Arj – seriøst – jeg ønsker for dig at det snart gi’r sig – bare lidt i den rigtige retning :)
Og i mellemtiden er der en go’ undskyldning for at kigge tilbage i din blog…jeg husker mange fede ideer og links…jeg elsker din evne til at finde nice sider med billeder, tasker, smykker osv.
Varm hilsen!

Svar
Alice - onsdag 30. september 2009 klokken 14:51

KOM TILBAGE!!!!!!!!!!!! :) nej tag en slapper, men du vil være savnet.

Svar
jonna sigvardsen - onsdag 30. september 2009 klokken 19:14

Hej Liselotte! hvor er du heldig at ha en go chef og gode kollegaer, der tar hånd om dig mens du er syg. Jeg har haft en meget lang sygdomsperiode og var der noget jeg savnede, var det kontakten fra min arbejdsplads, det gjorde min tilbagenvenden meget problematisk. Fortsat god bedring.

Svar
Liselotte - onsdag 30. september 2009 klokken 20:12

Laila, den ER i bedring. Meget og det er fantastisk :-)

Vibse, det er simpelthen bare fordi at jeg er sådan et meget meget sporty menneske som slet ikke kan holde op med at spille tennis hele tiden om og om igen og så får jeg altså noget så nederdrægtigt ondt i min albue men det er altså fordi at jeg er så sportyyyyy ;-)

Hold da op. Jeg blev helt forpustet dér… men fortjener en medalje for at undertrykke trangen til tegnsætning ;-)

Alice, jeg løber da ingen steder :-)

Jonna, jeg ER virkelig heldig med både chef og kolleger. Det er vigtigt at holde kontakten og fortsat føle sig som en del af arbejdspladsen :-)

Svar