Posten har været her med trøstegave – og den virker! Tusinde, tusinde tak Tante T :-)
Solen skinner og jeg skal til møde med min leder, for at aftale en forsigtig opstart snarest. Jeg glæder mig, for da jeg ringede til min sagsbehandler, for at afklare, hvorledes sagen stiller sig, når jeg kun er deltidsansat og kommunen derfor kun refunderer i henhold til det og gerne ville have reguleret mit obligatoriske fremmøde i gårsdagens projekt, var hendes umiddelbare svar “Jamen du kan da bare raskmelde dig, så slipper du jo!”.
Øh…?
– og det er hende, jeg skal turde tro på, behandler mig og min sag med respekt og ligeværd…
34 kommentarer
Liselotte
9. oktober 2009 at 09:10Selvfølgelig kan jeg klage til en overordnet, men i første omgang vil jeg lige lade et par ord falde et sted, jeg regner med kan bære den videre…
Tak for ønskerne om god bedring allesammen :-)
Fr. Møller
9. oktober 2009 at 04:47Kære kvindemennesker – selvfølgelig kan man klage. Men til hvilken nytte? Liselotte får den service, systemet nu engang rummer – nemlig opføgningssamtaler med højst cirka ti ugers interval. Deruover åbenbart noget “arbejdsmarkedsfastholdende” kursus. Sidstnævnte er ressourcespild, da Liselotte – endnu – heldigvis har en arbejdsplads, der venter på og glæder sig til at få hende tilbage. Og endnu mere spildt på dem, der er i en anden situation!
Fortstat rigtig god bedring, Liselotte.
Tora
7. oktober 2009 at 20:28Finns det da ikke en overordnet du kan klage til – sånt går det da ikke an å si til folk? Det vitner om en grunnleggende skepsis til sykmeldte man knapt kan tillate seg i den stillingen..?
Godt å høre at din leder er et fornuftig menneske, hurra for sånne og god bedring!
Alice
7. oktober 2009 at 18:49Jeg tror sagsbehandlere er trænet i at sidde og udvise høflighed og lytte til en for derefter at lade det hele flyve ud af det andet øre igen. Hvis hun havde hørt din historie, må hun være klar over, at det er et temmelig tåbeligt svar at give dig. Bliv nu ikke overrasket hvis hun nægter at have sagt den sætning. Held og lykke hvis du har overskud til at tage den op.
Liselotte
7. oktober 2009 at 18:13Tusinde tak for alle jeres kommentarer – og ja, en sandhed har altid tre sider, men lige præcis her handler det ikke om sandhed, men fakta. Hun sagde rent faktisk sådan til mig… og det endda inden jeg var færdig med at fremføre mit ærinde. Jeg er alt for klog til at lyve om den slags :-)
At dagen er endt med at være en af de bedste i mands minde, skyldes i hvert fald ikke hende, men Tante T’s fine overraskelse, som gjorde mig så glad. Senere, så kan den rumme strikkepinde og saks og nåle og hæklenåle og… :-)
Dorit
7. oktober 2009 at 17:34Godt vi har de gode mennesker også, for de ufattelig dumme slipper vi vist ikke for :)
Pernille
7. oktober 2009 at 16:21Jeg tabte lige mælet!
Sidse
7. oktober 2009 at 15:37Empati og dialog og fleksibilitet.
Hannah
7. oktober 2009 at 15:07Åh, jeg bryder mig bare ikke om den bemærkning om, at “sandheden ligger nok lige midt imellem”, som vrede mennesker ofte får stukket ud. Nogle gange ligger sandheden ikke lige midt imellem, men faktisk hos den ene part. Jeg kan ikke forestille mig, at Liselotte har hørt forkert. Og uanset hvad må man som sagsbehandler tale til folk, så de ikke misforstår én.
Camilla
7. oktober 2009 at 14:42Måske har sandheden 3 sider.. din side, kommunens side og så den faktiske sandhed som formentlig ligger lige midt imellem… Pragmatisme hjælper :-) Held og lykke med det hele Liselotte.
Catarina
7. oktober 2009 at 14:02Jeg har kun hovedrysten til overs for en sådan uprofessionel bemærkning. :-|
Fr. Møller
7. oktober 2009 at 13:52Det er ikke for at være nedladende – men I må have levet i en meget beskyttet verden meget længe. Jeg har stor respekt for, at Liselotte får det dårligt ved overhovedet at have med Aalborg kommune at gøre, fordi det ripper op i en stor sorg. Men når det er sagt, er behandlingen i sygedagpengeafdelingen – desværre – helt almindelig. Der ER simpelthen ingen forståelse for, at når folk er sygemeldte, er de rent faktisk – syge!
Jeg synes da også, bemærkningen om bare at raskmelde sig var tåbelig. Men virkeligheden er jo, at vil borgeren ikke det, kan kommunen finde på at gøre det, også selv om læger ikke er enige. Jo, det er blevet et “kønt” system… Der er nu engang ikke noget så effektivt som sindelagskontrol.
Lisbeth Bula
7. oktober 2009 at 13:47Har ikke ord…. Hadde ikke ord i går heller da jeg var på besøk en tur!
Lotte
7. oktober 2009 at 13:26“Jeg er SÅ forarget og vred, at jeg næsten ikke kan rumme det. Jeg vil ikke behandles nedladende. Jeg vil behandles med respekt og ligeværd.”
Ja, og det optimerer du ved at finde en med et større kørekort, der magter at få nuancerne i din tilstand med. Det var jo det, jeg sagde. Beklager men det er HELT fundamentalt ikke i orden. Og div sange fra sagsbehandlere om deres eget pres, de er bare forvaltere af lovgivningen osv. Hurra for en bortforklaring de er, så vidt vides, selv gået på arbejde og har som sådan et PERSONLIGT ansvar for, at det her lort ikke virker. At flytte ansvaret over på stat og klient er at offergøre sig selv og sin magtfulde position. Helt igennem usympatisk.
Ella
7. oktober 2009 at 13:13Den bemærkning er helt utilstedelig, Liselotte og det bør hun ikke slippe godt fra. Det kræver sin kvinde/mand at ruste sig til at møde systemet. Jeg forestiller mig at hun kender din historie og netop derfor – det må hun bare ikke sige til dig!
Hold da op en oplevelse, det var ikke for spidst – Jeg har lige fortalt Ole om det, og han tager sig til hovedet og sympatiserer med dig. Han kender det jo på egen krop. Han siger, at det eneste hun bliver målt på, er at få din raskmelding i hus, og så sk…. hun højt og flot på dit liv og velfærd. Det er bare ikke i orden :-(
Tante T
7. oktober 2009 at 13:12Det var da så lidt Liselotte ;-) Rødmer helt…
Ved godt der nok er begrænset hvad du kan bruge sy-grejet til for tiden, men æsken kan rumme så meget andet godt.
Ved godt det her er meget nemmere skrevet end gjort, men føl dig nu ikke presset af systemet til at starte før end du er klar til! Din leder behøver ikke holde sig til sidelinien, -hun kunne jo deltage i samtelerne med sagsbehandleren!
God dag til dig ;-)
birthe
7. oktober 2009 at 12:41Jeg er i gang med lidt whoodoo her….sådan en sagsbehandler skulle prøve det selv., skulle hun. Er de små konger, eller er de bare dumme?
Irene
7. oktober 2009 at 12:25Liselotte, for fanden altså! Og vi betaler skattepenge for at have den slags siddende i lige netop den slags stillinger. FØJ! De skulle have deres mund vasket med sæbe! Ja Ajax eller sådan noget kradsbørstigt noget, brun sæbe er vidst ikke nok!
FØJ!
Vibse
7. oktober 2009 at 12:21Det er så rasende latterligt.
“Vi” kan rumme og acceptere sygdom hos mennesker som lover at blive raske indenfor en overskuelig periode – ved forkølelse f.eks. Men der hvor tidsrammen er uvis eller hvor lidelsen er kronisk, kan “vi” ikke finde en måde at håndtere det på. “Vi” er her brugt som en bred samfundskam… Det er i hvert fald sådan jeg hører det der siges i medier og i det sociale system.
Stella Dea Jensen
7. oktober 2009 at 12:12Hej Liselotte.
Kender dig ikke,men du skal vide at jeg kender til din fantastiske side gennem min nieces blok.Jeg “besøger” dig hver dag.Jeg er selv igang med at bygge min hjemmeside op.det går langsomt da jeg er afhængig af hjælp,men der arbejdes med sagen.
Måtte nu bare lige give mit besyv med når jeg læser om den tåbelige sagsbehandler.Er selv uddannet soc.pæd og har arbejdet med mennesker som var afhængige af min hjælp og korser mig når jeg læser historier som din.Hvad fanden sker der i sådan et menneskes hoved.Og Gud hvor jeg forstår din følelse af overgreb og voldtægt.Den er vi rigtig mange som kender men åbenbart ikke den dame du kommer hos.ØV.
Hav en dejlig dag og tak for dine dejlige og inspirerende sider som det hver dag er en fornøjelse at læse. <3 Hilsner fra Stella
Liselotte
7. oktober 2009 at 12:10Jeg er SÅ forarget og vred, at jeg næsten ikke kan rumme det. Jeg vil ikke behandles nedladende. Jeg vil behandles med respekt og ligeværd.
Jeg glæder mig til eftermiddagens møde. Jeg vil bede min leder om at være med på sidelinjen fremover, for hun er ualmindelig dygtig og et empatisk og fornuftigt menneske. Hun er guld værd på alle måder.
Allermorsomst er, at jeg i dag sidder med snerten af ondt i albuen, fordi vi i går skulle udfylde diverse skemaer. Jeg kan ikke rigtigt tåle at skrive i hånden, så jeg bad om hjælp til at udfylde papirerne. “Kan du ikke skrive med venstre? Tøhø…”, var hvad jeg fik ud af det. De to undervisere gjorde ingen anstalter til at ville hjælpe, så jeg skyndte mig selv at sørge for det. Det skulle jo nødig hedde sig, at jeg ikke deltog. Sygedagpenge, I ved… og så meget for forståelsen for, at man rent faktisk modtager sygemeldte mennesker i det system…
Mrs Cakeaholic
7. oktober 2009 at 11:51Held og lykke med dit møde, jeg håber at du finder en løsning som du kan ha det godt med, og så glem den sagsbehandler, hun har ikke tænkt før hun talte.
Dorthe lige om hjørnet
7. oktober 2009 at 11:49Den bemærkning må du bare ikke lade gå upåtalt hen. Det er simpelthen bare ikke i orden.
Bettina
7. oktober 2009 at 11:47Det er sørme barsk læsning, og jeg tænker endnu engang for mig selv:
Det kræver et godt helbred at være syg…
Sonnie
7. oktober 2009 at 11:25Hvis man ikke er dårlig, så bliver man det af at komme ind i det system. Der er ikke noget mere nedværdigende og man føler sig fuldstændig umyndiggjort. Og så er der tvivlen de sætter på en. Jeg føler med dig Liselotte.
-Der må gøres noget!
Sidse
7. oktober 2009 at 11:23Jamen, hvor har hun jo ret. Du kan da bare raskmelde dig. Og det kan resten af de sygemeldte jo også gøre, ligeså de handicappede, der er jo en stor sansynlighed for at alle bliver raske.
Jeg kan nogle gange tænke mange tanker om, hvilke tanker der mon er gået igennem planlæggeres og lovgiveres hoveder, når man f.eks. skal skrive under på, at et handicap, stadig er et handicap, et år efter. Det kan bl.a. dreje sig om Cerebral parese, eller et amputeret ben. Og jeg forstår det stadig ikke. Så jo Liselotte, du kan jo bare raskmelde dig, så høre du ikke mere fra dem….tjaeee.
Det er så rigtigt nok, at hvis der skal laves noget om, må vi gå til de forskellige myndigheder og lokale politikere, men det er nogle gange MEGET svært, da vi jo ikke har de store ressourcer, at rutte med når vi er ramte..
Gitte S
7. oktober 2009 at 11:15Mon hun havde en dårlig dag ? Og de siger at sagsbehandlere bliver behandlet dårligt, hvorfor mon.
Men fat mod nu kan det forhåbentlig kun gå den rigtige vej stille og roligt. Tennis-albuer har jeg haft fornøjelse af de sidste 2 år, men mærker mindre til dem som tiden går.
Men du har forhåbentlig en forstående leder og det er jo det vigtigste i længden.
Liselotte
7. oktober 2009 at 10:56Hanne, det ved jeg ikke, om hun tør, men det kommer hun til. Sådan er det. Sådan en dumsmart bemærkning er simpelthen ikke i orden. Hun lufter fordomme, så det forslår. Hvis jeg kunne, havde jeg naturligvis raskmeldt mig forlængst.
Tina
7. oktober 2009 at 10:55Jeg står i samme bås lige nu, er dog i flexjob på 3 år ca 4 timer dagligt. Jeg elsker mit job. Men min arm og ryg er blevet være og være så nu skal jeg sikkert også hele møllen igennem igen, det kan man bare ikke overskue. Prøver at tage det i stiv arm, Nå nej den er jo stiv.
Held og lykke til dig Liselotte.
Liselotte
7. oktober 2009 at 10:55Maria, det er så afgjort en ommer.
Tina, man kan sagtens vælge at være hjemmegående og ikke stå til rådighed, hvis det er det, man gerne vil/har råd til :-)
Irene, dét kan jeg også, kan jeg love dig…
Hanne
7. oktober 2009 at 10:53Sikke en fåret kommentar. Mon hun tør stå ved den, hvis du taler med hendes overordnede???
Held og lykke med opstart, bare det ikke giver bagslag.
Irene
7. oktober 2009 at 10:48A ka’ da blyw så gal!!!
Tina - omme i London
7. oktober 2009 at 10:43Har man arbejdspligt i DK? Skal man vaere i systemet eller kan man vaere hjemmeloebende og ikke staa til raadighed, hvis det er saadan man helst vil leve?
Maria Jensen
7. oktober 2009 at 10:42…..hmmmmmmmfrk.sagsbehandler DET ER EN OMMER!
kære Liselotte.
jeg håber Du og din leder finder en god og skånsom måde Du kan starte op på jobbet igen.
Hav en dejlig dag !