Jeg nåede de ting jeg ville denne formiddag takket være en velvillig chauffør, som gad køre ind midt i centrum, cirkle karréen rundt i formentlig mange og lange minutter, mens jeg blev færdig med mine ærinder, for så at samle mig op på hjørnet af Boulevarden og Skipper Clements Gade uden at have fået parkeringsbøder eller påtaler, men allerhøjst skæve blikke, fordi han er kørt rundt og rundt og rundt og…
Herefter var det hjem og fremstille en farveprøve, for hurtigt at snige mig med på den biltur, som skulle gå ned til Silvan. At sætte mig af oppe hos mor var ingen stor omvej, så han indvilligede. Han er så nem og mor og jeg nåede til enighed, inden jeg igen blev hentet af chaufføren, som denne gang snød mig…
Jeg endte nemlig ikke hjemme, men i Harald Nyborg, Bauhaus og Biltema, inden jeg endelig, efter tålmodig venten, kunne snige mig til at foreslå, at vi lige fik købt den der hårcreme, jeg er så glad for. Den fåes i Shoppen i City Syd.
Det var anden gang i mit liv, at jeg var derinde. Først op på første sal og i rekordfart overstå indkøbet hos frisøren. Herefter en hurtig runde i Bahne, som endte med en skjorte/tunika til mig i en helt igennem lækker lys brun farve, som er en af mine yndlingsnuancer, men svær at opdrive og herefter faldt vi simpelthen for den fedeste vinterjakke fra Odd Molly til Oline. Den kom med hjem, men lille frøken Oline er ikke sådan én, som jubler. Hun tænker… og så måske godkender hun. Vi venter.
Imens vi venter bad samme frøken mig tage en stak billeder af hende. Det er gjort. Hun er i gang med at sortere dem. Der er over femhundrede, men sikkert ikke ét eneste, hun er tilfreds med, men heldigvis er mørket faldet på og chancen for endnu en fotosession forpasset, så jeg vil finde sofaen og lade mageligheden overtage. Vi trænger, kroppen og jeg.
4 kommentarer
Hannah
11. oktober 2009 at 07:04Hold da op, tænk at kunne gå ind i en tøjbutik uden at skulle høre bemærkninger som “hvad skal vi NU!?”, “har du ikke nok tøj i forvejen?”, “det der var altså ikke en del af planen”, “vi har også brug for nye tagrender” m.m. .
Og hvor ER Oline et heldigt skarn, at hendes forældre uopfordret kommer hjem med lækkert tøj uden beregning! Hun har bare at sige JA TAK.
Liselotte
10. oktober 2009 at 19:33Catarina, Oline hopper ikke på hvad som helst, så der fintænkes for øjeblikket :-)
Therese, de laver da SÅ fede ting, men frøkenen herhjemme er altså helt sin egen, så det… :-)
Therese
10. oktober 2009 at 19:29Odd Molly laver ellers pragtfulde ting, så håber da at Oline bliver overbevist :)
Mon ikke hun findet 1 ud af de 500 som hun mååååskeee kan li’, hvis man lige kan photoshoppe det lidt til ;-)
Catarina
10. oktober 2009 at 19:13I har været vidt omkring, dejligt med tid til alle.
Oline lyder meget som sønnike her – han skal også først tænke så se lidt mere for derefter (måske) at afsige dom. :-)
God aften til jer.