Jeg kender med sikkerhed et par stykker, som nu vil ærgre sig over, at de var her inden, men efteråret har endelig bredt sig indendøre. Jeg har fået hentet sommerens bløde indslag indenfor. Vattæpperne er vasket og tørret og fordelt blødt ud over sommerens hynder, som nu er fordelt på bænken langs væggen, så man kan sidde blødt og rart også på den side af bordet. Faktisk kan man snildt indrette sig til en hyggelur dér langs varmen. Det er slet ikke tosset og min samvittighed er igen ren, ligesom sommerens bløde indslag.
Udenfor er der regn og rusk. Rigtigt efterår. Det er på sådan nogle dage, at det betyder rigtigt meget, at hyggen er til stede indenfor. Jeg tænder stearinlysene og drikker kaffe lige om lidt. Uhm…
10 kommentarer
Anne f
26. oktober 2009 at 10:17Efterår er også så smukt. Det ser rigtig hyggeligt ud med tæpper og puder, til at lune sig med. Sjovt som mange af os har de samme ting og tilbøjeligheder. Er det mon lidt kvindagtigt.
Liselotte
25. oktober 2009 at 14:30Der er simpelthen gjort klar til livsnydning i de mørke måneder og det er dejligt :-)
Ella
25. oktober 2009 at 13:21Det ser grumme hyggeligt ud – så kan AC og Oline rigtig brede sig på “deres” side af bordet :-)
Anne Dyrholm Stange
25. oktober 2009 at 11:58Jeg kunne snildt lige snuppe mig en lille morfar på bænken.
Og så sætte mig op med uglet hår og fjoget udtryk, når der kom en lækker lille kage på bordet :-)
Ha’ en dejlig dag, både far, mor, barn og hund, oppe i Gug…
Kirstenk
25. oktober 2009 at 10:39God efterårsdag til dig…godt at være i stand til at nyde efteråret indendøre…kaffen venter også på mig lige om lidt!!
Mrs Cakeaholic
25. oktober 2009 at 10:16Det lyder som en rigtig god ide’, stearinlys, kaffe og måske en lille søndags kage ;-)
Rigtig god efterårs søndag til dig:-)
Anja
25. oktober 2009 at 10:03Kaffe og lys, eller hvad der skaber kærlige rum for os, er en stor gave at kunne skabe:-) Nyd dagen, og fortsat god bedring Liselotte:-)
Sifka
25. oktober 2009 at 10:01Aj, det er jo ‘min’ plads, der er blevet lur-tilpasset;)
Liselotte
25. oktober 2009 at 09:55Anja, det er fint. Uden modstand. Det er jeg faktisk god til, når det handler om det uafvendelige, men det kræver øvelse – og kaffe og stearinlys :-)
Anja
25. oktober 2009 at 09:49Godmorgen Liselotte. Også her er lysene tændt, og der er te på kanden. Jeg synes det er dejligt at være i det som det nu er, uden modstand, og det kan jeg se du også evner. Det er dejligt, især i dag hvor vi skal nyde det en ekstra time:-) Knus fra København