I morgen skal jeg møde klokken OTTE. Er I klar over hvor længe det er, siden sidste gang jeg skulle op, før det var blevet rigtigt lyst? Længe…
Nej, jeg har ikke sovet dagen væk de sidste mange måneder. Jo, jeg er oppe før klokken otte hver eneste dag. Jeg er oppe før klokken syv… og nogen gange før klokken seks og endda fem, men det er jo noget helt andet. I morgen skal jeg jo!
Susan, det var aldrig gået, for jeg havde åbenbart heller ikke stillet om til den “rigtige” tid og stod glad op tidligere, for at opdage EFTER badet, at klokken var 5.37 ;-)
Liselotte, du skal bare sende mig et telefonnummer saa ringer jeg gerne og vaekker dig, for jeg er jo ikke gaaet i seng endnu naar du skal op.
Kl 8 er jo kl 23 aftenen foer her … naaehh nej I har stillet om til rigtig tid, saa er kl 8 hos jer, kl 24 her … oeeehhh maaske er det bedre at vente til vi ogsaa har stillet om til rigtig tid igen, for ellers kan jeg jo ikke finde ud af det ;-)
Sådan et par vækkemekanismer eller tre kan anbefales! Ét tilsluttet strøm, ét batteridrevet som back-up, – og så lige mobilen på alarm, bare for at være heeeelt sikker.
Så går det heller ikke familiens næse forbi, at mor ligesom også er hårdt-arbejdende og fortjener at hvile når hun kommer hjem ;-)
Jo, jo, man har vel været pædagog i en børnehave, med alt hvad dertil følger af morgen-åbnere hvor nøglen skulle drejes klokken 5.45 (stakkels små børn)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
Liselotte
27. oktober 2009 at 06:52Åh ja, det har jeg, Susan – og der er plads til endnu en kop kaffe, inden jeg for alvor skal til at træde ind i verden. Det er den rene luksus ;-)
Susan
27. oktober 2009 at 06:35Saa har du en dejlig lang rolig morgen – og jeg er ikke engang gaaet i seng endnu :-)
Liselotte
27. oktober 2009 at 06:15Susan, det var aldrig gået, for jeg havde åbenbart heller ikke stillet om til den “rigtige” tid og stod glad op tidligere, for at opdage EFTER badet, at klokken var 5.37 ;-)
Susan
27. oktober 2009 at 04:23Liselotte, du skal bare sende mig et telefonnummer saa ringer jeg gerne og vaekker dig, for jeg er jo ikke gaaet i seng endnu naar du skal op.
Kl 8 er jo kl 23 aftenen foer her … naaehh nej I har stillet om til rigtig tid, saa er kl 8 hos jer, kl 24 her … oeeehhh maaske er det bedre at vente til vi ogsaa har stillet om til rigtig tid igen, for ellers kan jeg jo ikke finde ud af det ;-)
Liselotte
26. oktober 2009 at 22:36Tante T, jeg si’r bare én ting… stakkels små børn OG Liselotte… ;-)
Lisbeth Bula, kender du ikke det? Du SKAL og bliver bange for, at du ikke kan… :-)
Regitzhhhhen, jeg VIDSTE bare, at jeg kunne regne med dig :-)
Regitze
26. oktober 2009 at 22:24jeg ringer kl 6.30 og stikker hanen Rasmus røret. ok?
Lisbeth Bula
26. oktober 2009 at 21:25:-D
Tante T
26. oktober 2009 at 21:19Sådan et par vækkemekanismer eller tre kan anbefales! Ét tilsluttet strøm, ét batteridrevet som back-up, – og så lige mobilen på alarm, bare for at være heeeelt sikker.
Så går det heller ikke familiens næse forbi, at mor ligesom også er hårdt-arbejdende og fortjener at hvile når hun kommer hjem ;-)
Jo, jo, man har vel været pædagog i en børnehave, med alt hvad dertil følger af morgen-åbnere hvor nøglen skulle drejes klokken 5.45 (stakkels små børn)
Og så godnat nu, du skal tidligt op…
Liselotte
26. oktober 2009 at 20:50Helle, han skal da have lov til at prøve, men det er forbundet med livsfare. Jeg si’r det bare!
Ella, gisp herfra også, men det går jo helt fint… og er bare mig, som bliver hysterisk ved tanken om at sove for længe. Som om…
Ella
26. oktober 2009 at 20:42Gisp – sov godt og ikke over ;-)
Helle K.
26. oktober 2009 at 20:28Den der søde hane skal da nok få dig ud af fjerene :)