25

Walk the Line

Cash

Jeg har altid – og i perioder eller vel nærmest sekler absolut ikke uden hån – elsket Johnny Cash. Jeg tror, at det var min far, som fik mig til at elske ham. Vi hørte ham ganske ofte og vi sang med. Allerbedst på tur i bilen.

Joaquin PhoenixDenne eftermiddag er tilbragt i selskab med blandt andet en ualmindelig overbevisende Joaquin Phoenix i rollen som Johnny Cash.

Jo, jeg er lidt sen til at få set film. Jeg ved godt, at den efterhånden er flere år gammel, men det gør altså ikke oplevelsen mindre for mig.

Walk the Line har længe ligget på hylden og ventet på en gråvejrsdag, som i dag. Et yderst passende, meget medrivende og rørende selskab skulle den vise sig at være og for øvrigt ikke ét minut for lang og så er jeg – sig det ikke til nogen – bare sådan lige en lillebitte smule vild med ham Joaquin sår’n i al almindelighed.

Du vil sikkert også kunne lide